MEDÎNA AL-MUNAWWARA-ÆRAEN

Medîna-æraen, som varede i ti år, begyndte med vores elskede Profets Hegira til Medîna i 622 (e.Kr.), den 12. dag i Rabî'ulawwal i det trettende år af bi'that. Da vores Mester, Profeten ('alaihis-salâm), ærede Hadrat Khâlid ibn Zayd Abû Ayyûb al-Ansârîs hus, Han foretrak at bo på den nederste etage og slog sig ned der.¹⁶⁴ Således tilfaldt æren af at huse verdens Mester til denne velsignede person.

"Åbn vejen for kame-

len! Det har været
beordret, hvor den

skal knæle ned."
Hadîth ash-sharîf

Hadrat Khâlid fortalte følgende: "Da Rasûlullah ærede mit hus, havde Han foretrukket at blive nedenunder. Vi opholdt os ovenpå og følte os meget dårligt tilpas over denne situation. En dag sagde jeg til Ham: "O Rasûlullah, må min mor og far blive ofret for din skyld! Jeg har det ikke godt med, at du bliver nedenunder, mens jeg er ovenpå. Jeg synes, det er ubehageligt. Det krænker mine følelser. Lad os venligst flytte ned, og du bliver ovenpå. På dette sagde Han: "O Abû Ayyûb! At opholde sig i husets underetage er mere passende og egnet til os. Han mente, at det var passende at blive nedenunder for at kunne møde gæsterne uden problemer. Derfor blev vi fortsat ovenpå.

En dag var vores vandkande gået i stykker. Af frygt for at vandet ville dryppe på Rasûlullah og gøre Ham utilpas, trykkede min kone og jeg straks vores eneste fløjlstæppe, som vi dækkede det med, på vandet."

Abû Ayyûb al-Ansârî følte sig dybt forlegen, og til sidst begyndte han at blive nedenunder og fik vores Mester, Profeten, til at blive ovenpå. Hadrat Abû Ayyûb sagde: "Vi ville altid tilberede aftensmad og sende den til vores Mester Rasûlullah. Så sendte Han os det, der var tilbage, og jeg og min kone, Umm Ayyûb, søgte hvor Rasûlullahs hånd rørte, og vi ville blive velsignet ved at spise disse dele af maden. Igen, en aften lavede vi mad lavet med løg eller hvidløg, men Rasûlullah sendte det tilbage til os. Da jeg ikke kunne se nogen tegn på, at Han havde spist, gik jeg op til Ham og græd. Jeg sagde: "O Rasûlullah! Må mine forældre blive ofret for din skyld! Du sendte middagen tilbage, men jeg kunne ikke finde noget velsignet tegn fra dig på den. Umm Ayyûb og jeg ville søge de steder, hvor din hånd rørte og ville blive velsignet ved at spise dem. Rasûlullah (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) sagde, "Jeg kunne lugte noget i denne mad. Det er derfor, jeg ikke spiste den. Jeg er en person, der taler med en engel. Jeg spurgte: 'Er det harâm (forbudt)?' Han sagde: "Nej, det er det ikke! Men jeg kunne ikke lide den på grund af dens lugt.' Da jeg sagde: 'Jeg kan ikke lide det, du ikke kunne lide!' Han sagde: "Du må gerne spise det! Herefter spiste vi den mad og har aldrig tilberedt nogen mad af den grøntsag til Rasûlullah siden da.

En anden gang tilberedte jeg mad, som ville være nok til vores Mester Rasûlullah og Abû Bakr, og bragte den til dem. Rasûlullah sagde: "O Abû Ayyûb! Inviter tredive personer fra Ansâr's notabiliteter". Mens jeg tænkte på, hvor lidt mad vi havde, og at Rasûlullah måske troede, at vi havde mere, sagde Han igen, "O Abâ Ayyûb! Inviter tredive personer fra Ansâr's notabiliteter.' Med hundrede tanker inviterede jeg tredive personer fra Ansâr, de kom og spiste af den mad, og de blev mætte.

Medîna al-munawwara og dens omgivelser

Da de havde forstået, at det var et mirakel, vandt deres tro styrke, og de gjorde bî'at igen. Så gik de. Efter dette, da Ashâb al-guzin var gået, sagde Han: "Inviter tres personer. Da jeg så, at måltidet, som et mirakel, ikke blev mindre, glædede jeg mig endnu mere og inviterede tres personer til Rasûlullah's nærvær.

"O min Rabb! Få os til at
elske Medîna, som vi har

elsket Mekka. Få os til at
elske det mere end Mekka.

O min Rabb! Giv overflod
til vores vægte og skæpper.
Gør Medîna til en by, hvor vi

De kom og spiste dette måltid. I erkendelse af Rasûlullahs mirakel spredte de sig alle sammen. Så sagde Profeten: "Inviter 90 personer fra Ansâr. Jeg inviterede dem, og de kom. Efter ordre fra Rasûlullah satte de sig til måltidet i ti rækker og spiste. De så alle dette store mirakel og gik derefter. Således spiste et hundrede og firs personer. Maden var stadig lige så meget som det, jeg havde medbragt der, og det var som om den var uberørt."¹⁶⁵

kan være sunde. Gør dens

klima behageligt!"
Hadìtk ask-skarìf

Ansârs og muhâjirs broderskab

Vores Mester, Profeten, gjorde de Muhâjirerne, som udvandrede, og Ansâr, som tog imod dem i deres hjem, til brødre med hinanden for at skabe en stærkere loyalitet i Medîna al-munawwara. Da kun Hadrat Alî var tilbage, troede han, at han var blevet glemt, og spurgte: "O Rasûlullah! Har du glemt mig?" Så sagde verdenernes Mester: "Du er min bror i denne verden og âkhirat." Dette broderskab var baseret på både materiel og åndelig støtte. Således ville tristheden over at være langt fra deres hjemland, hjem og slægtninge blive lettet en smule. Faktisk havde Medînamuslimerne taget imod deres muhâjir-brødre, som forlod deres hjemland for at leve og udbrede Allahu ta'âlâs religion, med åbne arme, inviterede dem ind i deres hjem og arbejdede hjerteligt for at hjælpe dem i alle tilfælde. Med dette broderskab omfavnede de hinanden endnu mere oprigtigt. Vores Mester Rasûlullah havde gjort hver Muhâjir til broder med en Ansâr, som havde et kompatibelt temperament. Denne broderskabet var så stort, at de endda kunne dele den ejendom, som de arvede fra deres fædre ¹⁶⁶

Hver Medîna-folk delte sin mark, vinmark, have, hus og ejendomme, kort sagt, alt hvad han havde, blev delt i to og gav således gerne den anden halvdel til sin Muhâjir-bror. Abdurrahmân ibn Awf fra Muhâjirer fortalte således: "Da vi udvandrede til Medîna al-munawwara, gjorde vores Mester Rasûlullah mig og Sa'd ibn Rabî til brødre med hinanden. Efter dette sagde min bror Sa'd til mig: 'O min bror Abdurrahmân! Jeg er den rigeste blandt Medîna-muslimerne med hensyn til ejendom. Jeg har delt min ejendom i to, og halvdelen af den er din". Så sagde jeg: "Må Allahu ta'âlâ gøre din ejendom velsignet og gavnlig for dig. Jeg har ikke brug for ejendom. Bare tag mig med til markedspladsen, hvor I handler, det er nok."

En sådan gavmildhed var kun mulig med Islâms broderskab. Fra Âdam 'alaihissalâm's tid til denne tid havde der været mange udvandringer. Men der havde ikke været en så meningsfuld og ærefuld Hegira og enhed fuld af kærlighed og en omfavnelse så oprigtig. Faktisk erklærede Allahu ta'âlâ i en âyat, in maal: " Mu'min´er (muslimske troende) er bestemt brødre."¹⁶⁷ Med dette indikerede Allahu ta'âlâ, at ægte kærlighed og oprigtighed kun kan opnås med tro og overbevisning, ikke med materielle interesser. Denne tilstand af Ashâb al-kirâm blev opnået ved at deltage i blot én sohbat (at være i vores Profets nærvær og høre Hans smukke ord) af vores Mester Rasûlullah. Fayz (stråler af viden) og velsignelse, som havene, der udgik fra vores elskede Profets velsignede hjerte, strømmede til Ashâb alkirâms hjerter, og som følge heraf elskede de hinanden med ekstraordinær hengivenhed og foretrak deres brødre frem for sig selv.

"O Alî!
Du er min bror i denne

verden og i âkhirat."

Hadìtk ask-skarìf

I dette nye centrum for islam lovede Ansâr og Muhâjirîerne at have solidaritet, at udholde enhver form for offer for at styrke den islâmiske religion og til sidst at opnå martyrdommens rang. På denne måde samledes de omkring Rasûlullah og etablerede en ny orden og et lykkeligt liv efter Islâms principper. Således havde Islâm med hændelsen om Hegira taget sit første skridt at oprette en "stat". Det lysende Medîna var ved at blive vuggen og centrum for den islâmiske religion.

I Medîna var der ud over ashâb al-kirâm kristne, jøder og afgudetilbedende polyteister. Jøderne bestod af tre stammer; Banî Nadîr, Banî Qurayzâ og Banî Kaynukâ. Disse var voldsomme fjender af Islâm, især af vores elskede Profet.

I mellemtiden betragtede Mekka-polyteisterne det som en stor trussel mod sig selv, at vores Mester, Profeten, gjorde Sine Ashâb-brødre til brødre i Medîna og forenede dem på denne måde. Hvis de ikke snart kunne overvinde denne sag, kunne muslimerne styrke sig og angribe Mekka, de kunne genvinde deres landområder og hjem... Der kom truende breve til muslimerne i Medîna fra Mekka-polyteisterne, som var af denne opfattelse. I et af disse breve stod der: "Bestemt, indtil nu har ingen arabisk stamme, som vi havde fjendskab mod, gjort os så vred som I har gjort os. For mens I burde have udleveret en mand fra vores folk til os, har I omfavnet og beskyttet Ham. Dette er en stor fejl for jer. Vær venlig ikke at blande jer i vores forhold til Ham og overlad Ham til os. Hvis Han retter Sin kurs, vil vi glæde os allermest. Hvis ikke, vil det være op til os at korrigere Ham!...."

Til dette brev skrev Hadrat Ka'b ibn Mâlik et meget smukt svar, hvori han roste vores Profet.

Mekka-polyteisterne skrev trusselsbreve til polyteisterne i Medîna på samme måde. De truede dem også ved at sige: "Hvis I ikke fordriver vores mand fra jeres by, eller hvis I ikke dræber Ham, vil vi marchere mod jer, dræbe jer og tage jeres kvinder til vores tjeneste!"

Efter dette samledes Medîna-polyteisterne omkring munâfiq (en hykler, en ikketroende, der udgiver sig for at være muslim) Abdullah ibn Ubayy og de besluttede at skade vores Mester Rasûlullah i det øjeblik de fandt en mulighed.

Da muslimerne hørte om denne situation, gjorde de deres bedste for at beskytte vores elskede Profet og forenede sig omkring Ham. De kunne ikke gå ud om natten og kunne ikke sove i deres hjem. Ubayy ibn Ka'b rapporterede: "Da vores Mester Rasûlullah og Hans Ashâb ærede Medîna almunawwara, blev muslimerne mål for polyteistiske arabiske stammer. Ashâb var bevæbnede og holdt vagt hele natten.

Ashâb al-kirâm var forenet, og de løb for at hjælpe deres muslimske brødre under farlige forhold. De blev ledet af vores elskede Profet ('alaihis- salâm), som Han var i alle Sine gode egenskaber, også i tapperhed, var Han den første blandt Sine Ashâb. Uanset hvor sent om natten, når der blev hørt et råb, nåede vores Profet frem på Sin hest før alle andre, Han meddelte derefter til Sine Ashâb, at der ikke var noget at bekymre sig om, og Han ville berolige dem.

Kom igen den måned,
Sultanen af de to verdener" blev født.
Kom igen den måned,
Kilden til viden om hjertet blev født.

De, der ønsker forbøn, skal smile,
De, der elsker Ham, skal have glæde,
Kom igen den måned,
Ejeren af den smukke skabelse blev født.

Kom igen den måned,
Fuldmånen i mørket, solen om morgenen,
Rosen i Hudâs rosenhave,
Habîb af Haqq, Mustafâ, blev født.

Hvor er en loyal elsker,
Hans sjæl skal finde trøst,
Kom igen den måned,
Skatten af den hemmelige sandhed blev født.

O Hudâyî, den, der elsker Ham,
Har nået sit mål,
Kom igen den måned,
Verdens ære, det bedste af menneske blev født.a

Et gammelt billede af Medîna

Masjid an-Nabî / Medîna al-Munawwara

Landet, hvor Quswâ, kamelen af vores Mester Rasûlullah sall-Allahu 'alaihi wa sallam, slog sig ned, da vores Profet foretog Hegira til Medîna al-munawwara.

Vores elskede Profet købte denne jord og fik bygget en masjid på den.

Han døde i Sit hus ved siden af denne masjid, og Hans velsignede Graven er i dette rum.

Senere blev Hadrat Abû Bakr og Hadrat 'Umar (radiy-Allahu 'anh)

begravet i dette rum. Det blev sagt, at Îsâ 'alaihis-salâm vil blive begravet i rummet til en person ved siden af dem.

¹⁶⁴ Ibn Hajar, al-Isâba, I, 405
¹⁶⁵ Qâdî Iyâd, Shifâ ash-sharîf, 289.
¹⁶⁶ Ibn Sa'd, at-Tabaqât, I, 238; Ibn Kathîr, al-Bidâya, III, 226-229; Balâzûrî, Ansâb, I, 270-271.
¹⁶⁷ Sûrah al-Hujurât, 49/10.