BI'R MAÛNA-HÆNDELSEN

I Safar-måneden samme år kom Abû Barâ Âmir ibn Mâlik, som var høvding blandt Âmir´s sønner fra Najd-regionen i Arabien, til Medîna. Han besøgte vores Mester Rasûl al-akram (sall-Allahu 'alaihi wa sallam). Vores Mester, Profeten, fortalte ham om Islâm og anbefalede ham at blive muslim. Abû Barâ blev ikke muslim; han meddelte dog, at Islâm var en smuk og ærefuld religion. For at sprede Islâm over Najd bad han desuden vores Mester, Profeten, om at sende nogle af Ashâb al-kirâm derhen for at sprede Islâm. Vores elskede Profet sagde: "Med hensyn til de personer, som jeg vil sende, er jeg ikke sikker på folk iNajd!" Âmir svarede: "Jeg vil beskytte dem, så ingen kan skade dem."

"De (Bi'r al-Maûna´s
martyrier) har nået Al-
lahu ta'âlâ. De opnåede

Allahu ta'âlâ's tilfreds-

hed, og de er tilfredse

med Allahu ta'âlâ."
Hadîthaske-sharîf

Verdens Mester accepterede dette konkrete tilsagn og forberedte en delegation på 70 personer fra Ashâb as-Soffa. De ville læse Qur'ân al-karîm om natten. De var alle Hafiz (muslimer, der har lært Qur'ân al-karîm udenad). De blev kaldt Ashâb al-qurrâ. Navnene på nogle af dem er som følger: Âmir ibn Fahr, Amr ibn Zamrî, Atiyye ibn Abdullah, Anas ibn Mu'âwiya, Hakim ibn Kaysân, Hârith ibn Samme, Ka'b ibn Zayd, Mâlik ibn Thâbit, Munzir ibn Amr, Râfi' ibn Mazil, Sâid ibn Huzâm, Salim ibn Milhân, Suhayl ibn Âmir, Tufayl ibn As'ad, Urwa tabni Salt (radiy-Allahu ta'âlâ 'anhum). Med Rasûlullah´s ordre tog de af sted under kommando af Hadrat Munzir ibn Amr. Rasûlullah fik også skrevet to breve og sendte dem til høvdinge fra Banî Âmr og Banî Najd.

Abû Barâ, som ønskede at han´s stamme skulle blive hædret ved at omfavne islam, tog af sted før Ashâb as-Soffa og tog til sin stamme. Han fortalte dem, at den komité, der skulle komme, var under han´s beskyttelse, og at ingen måtte gøre dem noget ondt. Alle, undtagen han´s nevø Âmir ibn Tufayl, accepterede ikke at skade dem. Âmir bevæbnede mænd fra tre stammer, tog føringen og omringede Ashâb al-kirâm, der kom Bi'r Maûna. Sahâbîerne, der var omringet fra alle sider, trak deres sværd og kæmpede heroisk indtil den sidste dråbe af deres blod. Bortset fra to af dem blev de alle martyrer. De tog Hadrat Amr ibn Umayya til fange. De forlod Hadrat Ka'b ibn Zayd, idet de antog, at han var død.

De sidste ord af disse martyrdøde velsignede Ashâb var som følger: "O vores Rabb! Der er ingen anden end Dig, der vil informere Rasûlullah om vores situation. Fortæl Ham vores hilsner!" I det øjeblik kom Jabrâîl 'alaihis-salâm i sorg, overbragte deres hilsner og sagde til vores Mester, Profeten: "De har nået Allahu ta'âlâ. De opnåede Allahu ta'âlâ´s tilfredshed, og de er tilfredse med Allahu ta'âlâ."

Derfter vores elskede Profet svarede: "Wa 'alaihimussalâm," Han vendte sig til Sin Ashâb al-kirâm i sorg og informerede dem om begivenhederne ved at sige: "Dine brødre stødte på polyteister. Polyteisterne dræbte dem og plyndrede dem med deres spyd..."

Bi'r Maûna-hændelsen

Din sjæl er et punkt i Allahu ta'âlâ´s nûr, O Rasûlullah,
Din skønhed øger glæden og giver tilfredshed, O Rasûlullah,

Alle muslimer ved, at fødslen af dit legeme, som er et tegn på barmhjertighed,
Fjernet al vantroen´s mørke, O Rasûlullah.

Du er en rosenbusk i Profetskabet´s rosenhave,
Alligevel er du den sidste rosenknop, som Allah havde dyrket, O Rasûlullah,

Vis barmhjertighed, O vogteren, det mest ærefulde tegn på Mawlâ,
Dine stråler af viden er et middel mod Najîb´s lidelse, O Rasûlullah.

SULTAN AHMED III (NAJÎB)

I denne hændelse, mens Hadrat Âmir ibn Fuhayra kæmpede mod fjenden, stak en person ved navn Jabbâr sit spyd ind i Hadrat Âmir´s ryg. I det øjeblik havde Hadrat Âmir sagt: "Wallahi, jeg har opnået Jannah!" Derefter var han´s krop steget op til himlen lige foran øjnene af Jabbâr og de andre polyteister. Alle der var forundrede over denne begivenhed; blandt dem var det dog kun Jabbâr, som havde martyriseret ham, der blev muslim.

"Wallahi, jeg har op-

nået Jannah!"
Âmir ibn Fuhayra
(radiy-Allahu ’anh)

Vores Mester, Profeten, sørgede over Raji' og Bi'r Maûna begivenhederne. I en måned, efter hver namâz, udtalte Han forbandelser over de stammer, der havde begået disse alvorlige begivenheder. Allahu ta'âlâ accepterede Han´s Rasûl´s påkaldelse. Han gav disse stammer en voldsom tørke og hungersnød. Senere døde blandt dem syv hundrede mennesker af en epidemisk sygdom.²⁷⁹

Du er verdens læge, jeg er syg i hjertet,
Jeg har bragt mit hjerte til dig, i håb om at blive rask.

Et bjerg af synd er på min ryg, af rædsel er mit ansigt hvidt,
Men jeg er fuld af håb, jeg har bragt mine synder hertil for at gøre en ende på dem.

O verdens overhoved! Jeg elsker og beundrer dig;
Jeg græder dag og nat over at være langt fra dig.

Din store barmhjertighed er en eliksir, og jeg er tørstig;
Hvis jeg ikke får bare en dråbe af den, vil jeg gå bort.

Det er et forgæves forsøg på at prise Ham i overensstemmelse med Hans temperament.
Det er meget sværere at beskrive Ham med ord.

Han er så tilgivende og gavmild, perle kommer fra vand,
Metal fra sten, rose fra torn.

Hvis solen lyser op, er det af Hans nûr,
Vanddråben på en rose kommer fra Hans rosenlignende ansigt.

At skildre Ham er højere end dette,
Men hvis jeg siger det åbent, vil den forsømmelige være benægter.

Det er muligt at fylde hele verden i en splint,,
Det er svæ rere at beskrive Ham for mig.

Mawlânâ Khâlid al-Baghdâdî

Banî Nadîr´s Ghazâ

²⁷⁹ Bukhârî, "Maghâzî", 28; Muslim "Imâra", 147; Ibn Hishâm, as-Sira, II, 183; Wâqidî, al--Maghâzî, I, 346-352; Ibn Sa'd, at-Tabaqât, II, 51-54.