BANÎ NADÎR´S GHAZÂ

Amr ibn Umayya radiy-Allahu 'anh, som var fanget i Maûna, slap ud af sine bånd. Mens han var på vej til Medîna, stødte han på to polyteister fra Banî Amir. Han dræbte disse vantro. De var under Rasûlullah's beskyttelse, men det vidste han ikke. Han kom til Medîna og informerede Rasûlullah om situationen. Vores Mester, Profeten, sagde, at Amr havde begået en fejl, og Han beordrede ham til at betale blodpengene til deres arvinger.

"Jøderne planlagde at
dræbe mig! Jeg gik ud,
da Jabrâîl informerede

mig om dette!"
Hadîth ash-sharîf

Der var et venskab mellem Banî Amir og Banî Nadîr stammerne. Banî Nadîr respekterede deres naboer´s rettigheder. På grund af dette var det nødvendigt med mægling fra Banî Nadîr-stammen i forbindelse med blodpengene.

Efter Ghazâ i Uhud, i det fjerde år af Hegira, i Rabî'ul- awwal-måneden, ankom Rasûlullah til Banî Nadîr og tog fra Sahâba al-kirâm; Hadrats Abû Bakr, 'Umar, Alî, Zubayr, Sa'd ibn Mu'âz og Usayd ibn Hudayr (radiy-Allahu 'anhum). Han forklarede situationen. De sagde, at de var klar til at hjælpe med de to vantros blodpenge og vente, indtil de tilberedte et måltid. Rasûl 'alaihis-salâm sad med ryggen lænet op ad væggen i det hus, de var i, og Ashâb'erne sad omkring Ham. I det øjeblik sagde Huyay ibn Ahtab: "O jøder! Muligheden for at finde Muhammed på et så fjernt sted vil aldrig komme igen. En af jer klatre op ad skorstenen i huset og slå Hans hoved med en sten, så vi slipper af med Ham." Amr ibn Jahash sagde: "Jeg vil gøre det." Uanset hvor meget Salâm ibn Mushkam prøvede at forhindre dem, lyttede de ikke. Han sagde:" Opgiv denne sag. Han vil blive informeret om dette. Det vil få vores alliance til at bryde. Der vil komme mange dårlige ting ud af dette." Jøderne fra Banî Nadîr lyttede ikke til ham. I det øjeblik kom Jabrâîl 'alaihis-salâm og informerede vores elskede Profet om dette. Vores Mester, Profeten, sagde ikke noget til Ashâb'en, gik ud, som om Han skulle tage sig af en sag og gik til Medîna. Således blev mordet forpurret.

Efter dette sendte verdens Mesteren Muhammed ibn Maslama til den jødiske stamme, der brød traktaten, og sagde: "Gå til jøderne af Nadîr´s sønner! Fortæl dem, Rasûlullah har sendt mig til jer for at kommunikere ordre: Forsvind fra mit land! I skal ikke blive her hos mig! I har sammensvoren jer for at dræbe mig. Jeg giver jer ti dage. I den tid vil enhver af jer, der bliver set her, blive halshugget."

Da Hadrat Muhammed ibn Maslama overbragte denne ordre, begyndte de af frygt at gøre forberedelser til rejsen. Abdullah ibn Ubayy, lederen af munâfiqerne, sendte imidlertid en besked til dem, hvori han sagde: "Forlad aldrig jeres fæstning. Forlad ikke jeres varer og hjemland. Vi kommer for at hjælpe jer med to tusinde af mine mænd."

Efter dette marcherede verdens Mesteren sammen med Sin Ashâb al-kirâm mod Nadîrs sønners fæstning, som lå fire kilometer fra Medîna. Hadrat Ibn al-Umm Maktûm blev efterladt som stedfortræder i Medîna. Banneret blev båret af Hadrat Alî. Fæstningen blev belejret. Jøderne, som udfordrede Ashâb al-kirâm før, turde ikke gå ud af fæstningen. Munâfiq´erne´s hjælp kom ikke.

Ashâb al-kirâm kontrollerede omgivelserne omkring fæstningen fuldstændigt. Ved afslutningen af belejringen, som varede mere end tyve dage, overgav jøderne sig. De overlod alle deres våben, guld og sølv til muslimerne, og nogle af dem blev forvist til Damaskus og andre til Khaybar. Af jøderne var det således kun Qurayzâ´s sønner, der blev tilbage i Medîna.²⁸⁰

Vigtige hændelser, der fandt sted i Hegira´s fjerde år

Âyat al-karîma, som forbyder alkoholiske drikkevarer, blev indført i dette år.²⁸¹

Hadrat Zaynab bint Khuzayma, en af vores Mester, Profeten´s velsignede hustruer, døde i en alder af tredive, otte måneder efter Rabî'ul-âkhir-måneden, hvor hun blev hædret ved at gifte sig med Rasûlullah.²⁸² Igen det samme år blev Hadrat Hussain, det andet barn af Hadrat Alî og Hadrat Fâtima, født.²⁸³ Hadrat Umm Salamas mand var blevet såret og døde i Uhud´s Ghazâ. Han havde efterladt sig flere børn. Vores mor Umm Salama var gammel og i vanskeligheder. Vores elskede Profet havde stor medlidenhed med hende og hædrede hende ved at gifte sig med hende.

Fâtima bint Asad´s bortgang

Fâtima bint Asad, Hadrat Alîs mor, døde samme år.²⁸⁵ Vores Mester, Profeten, blev dybt bedrøvet og sagde: "I dag døde min mor." Efter Sin bedstefar Abdulmuttalibs død, var vores elskede Profet vokset op sammen med hende. Da Han annoncerede Sit profetskabe, var hun straks blevet muslim. Af denne grund betragtede verdens Mesteren hende som Sin mor og viste dyb respekt. På grund af Sin medfølelse med hende gav Han Sin skjorte og beordrede, at den skulle bruges som hendes ligklæde. Efter dirigerede hendes janâza namâz, sagde Han, at halvfjerds tusind engle var til stede ved namâz'en. Han gik ned i graven. For at hendes liv i graven skulle være let og behageligt, gjorde Han tegn i retning af gravens hjørner, som om Han udvidede graven. Derefter lagde Han sig ned i graven.

Da Han kom ud af graven, var Hans velsignede øjne fyldt med tårer, og Hans tårer var faldet ned i graven. O min Rabb! Hvilken barmhjertighed var det?... Og hvilken heldig dame var hun?... Selv Hadrat 'Umar kunne ikke holde det ud og spurgte: "O Rasûlullah! Må mit liv blive ofret for din skyld! Du gjorde for denne dame, hvad du hidtil ikke har gjort for nogen anden!" Så sagde vores elskede Profet, som er den mest loyale af dem, der er loyale: "Efter Abû Tâlib, der var ingen andre, der havde gjort mig så meget tjeneste som denne dame havde gjort. Hun var min mor. Når hendes børn var sultne, gav hun mig mad først. Mens hendes børn var dækket af støv og snavs, kammede hun mig først og hældte rosenolie på mit hår. Hun var min mor! Jeg fik hende til at bære min skjorte som et ligklæde, så hun kunne blive klædt på med Jannah's klæder.

Jeg lagde mig ved siden af hende for at gøre hendes liv i graven ømt og let for hende. Jabrâîl bragte mig nyheden fra Allahu ta'âlâ om, at denne dame fortjener Jannah." Derefter påkaldte Han for vores mor Fâtima bint Asad som følger: "Må Allahu ta'âlâ tilgive og belønne dig. O min mor! Må Allahu ta'âlâ vise dig medfølelse. Når du var sulten, gav du mig mad. Du tænkte på mig først og fremmest, før dig selv om påklædning og spisning. Allahu ta'âlâ er den, der genopliver og den, der dræber. Han er altid i live og dør aldrig. O min Allah!

Tilgiv min mor Fâtima bint Asad! Informer hende om Din gerning. Udvid hendes grav. O min Allah, som er den mest nådige! For Din profets, mig og de tidligere profeters skyld; accepter min bøn."

"Efter Abû Tâlib, der
var ingen andre, der

havde gjort mig så
meget tjeneste som
denne dame (Fâtima
bint Asad) havde gjort.

Andre vigtige hændelser, der fandt sted i det fjerde år af Hegira

Hun var min mor.”
Hadîth ash-sharîf

Abdullah, søn af Hadrat 'Uthmân og vores Mester, Profetens datter Hadrat Ruqayya, døde, da han var seks år gammel. Verdens Mester gennemførte janâza namâz for Sit barnebarn, og Han lagde ham selv i graven. Han var meget ked af det. Hans tårer faldt ned i graven. Han lagde gravstenen med Sine velsignede hænder og sagde: "Allahu ta'âlâ viser barmhjertighed over for Sine slaver, som er milde og blødhjertede."²⁸⁶

Du er sultanen af rasûl´er, den ophøjede shah, min Mester.
Du er de hjælpeløses lykke, min Mester.
Du er den bemærkelsesværdige på dommedagen, min Mester.
Du er den, der er godkendt med "La-amruq"-ediktet, min Mester.

Du er Ahmad og Mahmûd og Muhammed, min Mester,
Du er den sultan, som Haqq har bekræftet for os, min Mester.

Lysene i jeres landsby kommer fra de rene sjæles juvel.

Din velsignede grav er der, hvor englene gnider sig på kinder.

Dit blik er spejlet af Haqq's eksistens,
Abû Bakr, 'Umar, 'Uthmân og Alî er dine venner.

Du er Ahmad og Mahmûd og Muhammed, min Mester,
Du er den sultan, som Haqq har bekræftet for os, min Mester.

Din khutba bliver reciteret på minbaren i det evige land.
Dit dekret er det gyldige på dommedagen.
Dine lovprisninger bliver fortalt i Hudas nærvær.
Dit ophøjede navn bliver reciteret på jorden og i himlen.

Du er Ahmad og Mahmûd og Muhammed, min Mester,
Du er den sultan, som Haqq har bekræftet for os, min Mester.

Shaykh Galib

Den Lille Badr´s Ghazâ

²⁸⁰ Wâqidî, al-Maghâzî, I, 441; Suhaylî, Rawzu'l-unf, VI, 282.
²⁸¹ Den 90-91. âyat al-karîmas i Sûrah al-Mâide kom ned og forbød på det kraftigste alkohol, spil, spådomskunst og andre dårlige skikke.
²⁸² Tabarânî, al-Mu'jamu'l Kabîr, XXIV, 58; Ibn Kathîr, as-Sira, IV, 593.
²⁸³ Ahmad ibn Hanbal, al-Musnad, VI, 392; Haythamî, Majmâ'uz-Zawâid, IV, 68.
²⁸⁴ Tirmidhî, "Nikâh", 40; Ibn Kathîr, as-Sira, III, 174.
²⁸⁵ Tabarânî, al-Mu'jamu'l Kabîr, XXIV, 351; Abû Nu'aym, Hilyat-ul-awliyâ, III, 121.
²⁸⁶ Hâkim, al-Mustadrak, IV, 51; Shamsaddîn Shâmî, Subulu'l-Hudâ, XI, 35.