AFSKEDSKHUTBAEN

Al lovprisning er til Allahu ta'âlâ alene. Vi priser Ham, beder Ham om tilgivelse og angrer til Ham. Vi tager tilflugt hos Allahu ta'âlâ fra vores nafs' ondskab og vores gerningers synder. Der er ingen, der kan lede den på vildspor, som Allahu ta'âlâ har ledt på den rette vej, og der er ingen, der kan lede den på den rette vej, som Han har ledt på vildspor. Jeg bevidner, at der ikke findes nogen anden gud end Allahu ta'âlâ. Han er én. Han har ikke en ligemand eller en partner. Og jeg bevidner, at Muhammed ('alaihis-salâm) er Hans tjener og rasûl.

"O min Allah! Forøg
denne Baits herlighed,

sublimitet, majestæt
og omdømme. Og forøg
herligheden, majestæten,
agtelsen og godheden hos

dem, der ærer den ved
at gøre hajj og 'umrah."

Hadith ash-sharìf

O Allahs tjenere! Min vilje til jer er at frygte Allahu ta'âlâ og adlyde Ham.

O folk! Lyt nøje til mine ord! Jeg ved ikke, om jeg, efter dette år, nogensinde vil kunne møde jer her igen.

O folk! Ligesom disse dage af jeres er hellige dage, som disse måneder af jeres er hellige måneder, som jeres by (Mekka) er en velsignet by, så er jeres liv, ejendom, og ære det. De er blevet beskyttet mod enhver form for overfald.

O min Ashâb! I vil snart nå jeres Rabb, og I vil helt sikkert blive spurgt om jeres nuværende tilstande og handlinger. Pas på; efter mig skal I ikke vende tilbage til jeres gamle kætterier og halshugge hinanden!

Lad dem, der er til stede her, informere dem, der ikke er til stede her, om min vilje!

Det kan være, at den, der bliver informeret om denne vilje, kan forstå og bevare den bedre end den, der er til stede her.

O min Ashâb! De, som har en ting, der er blevet indlagt hos dem, skal give den til ejeren!

Alle former for renter (åger) er forbudt. De er under min fod. Men du skal betale din hovedgæld. Hverken pine eller blive plaget.

Med Allahu ta'âlâs befaling er åger forbudt fremover. Enhver form for denne grimme skik, som er arvet fra den æra af uvidenheden, er under min fod. Den rente, som jeg annullerer først, er (min onkel) Abbâs, søn af Abdullmuttalib.

O min Ashâb! Alle de vendettaer, der blev afholdt i den tid, hvor man ikke vidste noget, er også blevet fuldstændig forbudt. Den første vendetta, som jeg annullerer, er den vendetta, som Rabìa (min onkel's søn), Abdulmuttalib's barnebarn, har begået.

O folk! At erstatte de måneder, hvor det er forbudt at kæmpe, for at kunne kæmpe, er ekstrem utroskab. Det er sådan noget, som de ikke-troende er faldet i kætteri med. De anser (en måned), som de accepterer som tilladt i et år, forbudt i det næste år. De gør dette for at overholde antallet af de måneder, som Janâb al-Haqq dekreterede tilladt og forbudt. De gør tilladt, hvad Allahu ta'âlâ har gjort forbudt, og forbudt, hvad Allahu ta'âlâ har gjort tilladt.

O min Ashâb! Vi gør hajj på det nøjagtige tidspunkt. Månedernes rækkefølge er den samme, som da Allah skabte dem. Der er ingen tvivl om, at tiden er vendt tilbage til den form og regulering af den dag, som Allahu ta'âlâ havde skabt den.

O folk! I dag har shaytan for altid mistet sin magt til at genetablere sin effekt og herredømme over jeres lande. Men hvis I holder jer til ham i nogle gerninger, som I anser for vigtige, ud over dem, som jeg har annulleret, vil jeres handlinger gøre ham tilfreds. For at beskytte jeres religion skal I også undgå disse for at beskytte jeres religion!

O folk! Jeg anbefaler jer at overholde kvinders rettigheder og at frygte Allahu ta’âlâ i denne sag. I har accepteret kvinder som en tillid fra Allahu ta'âlâ; I har opnået deres ære og kyskhed, som er blevet tilladt for jer, ved at give løfte i Allahu ta'âlâs navn. I har ret over kvinder, og de har ret over jer.

Den ret, som I har til kvinder, er, at I ikke tillader dem, som I ikke kan lide, at tilsidesætte jeres familiens privatliv. Hvis de lader nogen, som I ikke godkender, komme ind i jeres hjem, kan I få dem til at afholde sig fra det ved at give dem en mild omgang tæsk. Og den ret, som kvinderne har, er, at I skal forsynes med al slags mad og tøj på tilladte måder.

O Mu'min´er (dem, der tror på Allahu, ta'âlâ)! Jeg efterlader jer en tillid, som I aldrig vil gå på afveje, så længe I holder fast ved den. Denne tillid er Allahu ta'âlâs bog, Qur’ân al-karìm. (I nogle andre rapporter blev den også omtalt som "Min sunnat" og "Min Ahl al-bayt").

O Mu'min´er! Hør mine ord meget omhyggeligt og gem dem godt! En muslim er bror til en anden muslim; derfor er alle muslimer brødre. Det er ikke tilladt at krænke din brors rettigheder i religionen, medmindre han frivilligt giver tilladelse.

O min Ashâb! Pine ikke din nafs (dig selv). Du har også rettigheder over dig selv.

O folk! Allahu ta'âlâ har givet (i Qur'ân al-karìm) retten til hver rettighedshaver. Der er ikke behov for at vælge en arving eller at testamentere. Barnet tilhører den, seng af hvem det blev født. Der er en fritagelse for ægteskabsbrydere. Måtte den basalfødte, der påberåber sig andre forfædre end sin far, eller den indædte, der formoder at træde i tjeneste hos en anden end sin herre, inddrage Allahu ta'âlâs vrede og blive forbandet af englene og alle muslimer! Janâb al-Haqq accepterer hverken omvendelse eller det retfærdige vidnesbyrd fra sådanne mennesker.

O folk! Jeres Rabb er én. Jeres far er også én. I er alle sammen Âdams ('alaihis-salâm) børn. Hvad angår Âdam, blev Han skabt af jorden. I Allahu ta'âlâs øjne er den mest værdifulde blandt jer den, som har taqwâ (fromhed, frygt for Allahu ta'âlâ) mest. Der er ingen overlegenhed af en araber i forhold til en ikke-araber. Overlegenhed er kun i taqwâ. Hvis en forkrøblet sort slave bliver udnævnt til din hersker, og hvis han styrer dig med Allahs bog, så lyt til ham og adlyd ham. Den skyldige må ikke anklages for nogen skyld, der ikke er hans egen. En far skal ikke bebrejdes for sin søns forbrydelse, og en søn skal ikke bebrejdes for sin fars forbrydelse.

O folk! Pas på! I må aldrig gøre disse fire ting:

1- Udpeg aldrig nogen partner til Allah.

2-Dræb aldrig et liv, som Allah har forbudt, uretfærdigt.

3- Begå aldrig utroskab.

4- Stjæl aldrig.

Jeg har fået befaling om at gøre jihâd med folk, indtil de siger: ‘Lâ ilaha illallah, Muhammadun rasûlullah (indtil de bliver muslimer). Når de siger dette, vil de beskytte deres blod og ejendom. Men deres regnskaber tilhører Allahu ta'âlâ.

"I dag har jeg fuldendt

jeres religion for jer.
Jeg har fuldendt Min
gunst over jer, og det
har glædet Mig at tildele

jer Islâm som religion."

O folk! I morgen (ved âkhirat) vil I blive spurgt om mig, hvad vil I sige?!..."

Mâida: 3

Ashâb al-kirâm svarede: "Vi vil bevidne, at du har meddelt den Allahu ta'âlâs religion, du opfyldte din pligt, du vejledte og rådgav os."

Derpå løftede vores Mester Rasûl al-akram (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) Sin mıubârak pegefinger og pegede mod forsamlingen og sagde: "O min Rabb, vidner! O min Rabb, vidner! O min Rabb, vidner!"

På den dag, hvor vores elskede Profet reciterede Sin afskedskhutba, den tredje âyat al-karîma i Sûrah al-Mâida, i maal: "I dag har jeg fuldendt jeres religion for jer. Jeg har fuldendt Min gunst over jer, og det har glædet Mig at tildele jer Islâm som religion..." blev åbenbaret. Da vores Mester, Profeten reciterede denne âyat al-karîma til Sin Ashâb, begyndte Hadrat Abû Bakr at græde. Da Ashâb al-kirâm spurgte ham om årsagen til hans gråd, sagde han: "Denne âyat al-karîma indikerer, at tiden for Rasûlullahs død er nært forestående. Det er derfor, jeg græder."⁴⁰⁷

Efter khutbaen udførte Han waqfa ved Jabal ar-Rahmah. Han foretog ikke aften namâz ved Arafât, men ved Muzdalifah med nat namâz. Han tilbragte natten i Muzdalifah. Den næste dag, om morgenen, udførte Han waqfa ved Mashâr al-harâm. På den første dag af hjælpen flyttede Han til Minâ fra Muzdalifah. Han stoppede ikke ved dalen kaldet Muhassar, som Ashâb al-fîl⁴⁰⁸ havde opholdt sig i. Han kom til Minâ. Her slagtede Han selv 63 af offerkamelerne og gav derefter kniven til Hadrat Alî. Hadrat Alî slagtede resten. På den anden, tredje og fjerde dag af hjælpen foretog de jamrahs (stening af shaytan). Den fjortende Dhu'l-hijja, før morgendagens namâz, kom de til Baitullah og lavede afskedstawâf.

Vores Mester Rasûlullah, der havde opholdt sig ti dage i Mekka og udførte Sin afskeds-Hajj og afskeds-Tawâf, vendte tilbage til Medîna. Efter afskeds-Hajj'en gik Ashâb al-kirâm tilbage til det sted, hvor de var kommet fra, og overbragte til folket der, hvad Rasûlullah meddelte og befalede.