SHAFÂ'AT (FORBØN) AF VORES MESTER, PROFETEN

Vores Mester Rasûl al-akram vil gå i forbøn for Sin ummat og redde dem fra problemer og sorg på qiyâmat-dagen. Han udtalte i en af Sine hadîth ash-sharîfer: "Jeg fik lov til at vælge mellem at lade halvdelen af min ummat komme ind i Jannah eller at lave shafâ'at. Jeg valgte shafâ'at.

"Den, der ikke tror

på min shafâ'at,
kan ikke opnå den."

Hadîth ash-sharîf

For det er mere omfattende. Tro ikke, at det kun er for dem, der er fromhed; det er også for de syndere, der er faldet i vildfarelse..."⁵⁰⁷

Vores Mester, Profeten, sagde i en af Sine hadîth ash-sharîfer, som blev fortalt af Hadrat Abû Hurayra: "Min forbøn vil være for dem, der siger kalima ash- shahâda, 'La ilâha illallah' med ikhlâs (oprigtigt, for Allahs skyld) på en måde, så deres hjerter bekræfter deres tunge."⁵⁰⁸

I nogle hadîth ash-sharîfer udtalte vores Mester, Profeten;

"Af min ummat, vil jeg gå i forbøn for dem, der elsker min Ahl al-bayt." "Af min ummat, vil jeg gå i forbøn for dem, der har begået alvorlige synder." "Jeg kan gå i forbøn for enhver muslim, undtagen for dem, der udskælder min Ashâb." "Af min ummat, vil jeg gå i forbøn for dem, der piner sig selv og som er bedraget af deres nafs (en glødende fjende af Allahu ta'âlâ, som er en kraft i et menneske, der ønsker at skade sig selv religiøst)."

"På qiyâmat-dagen vil jeg være den første forbeder."⁵⁰⁹

"Den, der ikke tror på min shafâ'at, kan ikke opnå den."⁵¹⁰

På qiyâmat-dagen vil folk blive grebet af frygt på grund af "Sûr"-blæsningen, uden at vide, hvor de skal lede hen, hvorefter muslimer og vantro vil blive drevet til Mahshar for at få den sidste dom. Dette er en pine, som øger alvoren af qiyâmat-dagen.

I det øjeblik skulder otte engle Arsh og flytter den. Hver af disse engle flytter med hvert skridt en afstand på tyve tusind års rejse af verden.

Engle og skyer, indtil Arsh al-a'lâ holder op med at bevæge sig, priser Allahu ta'âlâ på en uudgrundelig måde. På denne måde stopper Arsh al-a'lâ over den hvide jord, som Allahu ta'âlâ har skabt til den. I dette øjeblik er hovederne bøjet af frygt for Allahu ta'âlâs straf, som ingen kan bære. Forbavsede og indespærrede i deres strabadser, længes alle efter medfølelse.

I Mahshar bliver folkets situation meget værre. Deres strabadser og problemer æges. Hver enkelt af dem bærer den ejendom, som de klamrede sig til i verden, på skuldrene. De, der ikke betalte zakât for deres kameler, bliver belastet med en kamel. Den skriger og bliver så tung som et stort bjerg. De, der ikke betalte zakât af kvæg eller får, er i samme tilstand. Deres klageri er som torden.⁵¹¹

De, der ikke har betalt 'ushr, dvs. zakât af afgrøder, bliver fyldt med baller af afgrøder. De er belastet med den samme slags baller, som de ikke gav zakât for i verden.

⁵⁰⁷ Ahmad ibn Hanbal, al-Musnad, VI, 29; Tabarânî, al-Mu'jamu'l Kabîr, XVIII, 58; Haythamî, Majmâ'uz-Zawâid, XI, 308; Qastalânî, Mawâhib al-Ladunniyya, 290.

⁵⁰⁸ Abû Ya'la, al-Musnad, XI, 39; Haythamî, Majmâ'uz-Zawâid, XI, 321; Qâdî Iyâd, Shifâ ash-sharîf, 217.

⁵⁰⁹ Heysemî, Mecma'uz-zevâid, XI, 324; Baghawî, al-Anwâr, I, 62.

⁵¹⁰ Tabarânî, al-Mu'jamu'l Kabîr, XII, 421; Haythamî, Majmâ'uz-Zawâid, XI, 324.

⁵¹¹ Muslim, "Iman", 399; Tirmidhî, "Sifat-ul-Qiyâmat", 10; Ibn Mâja, "Zuhd", 37; Ahmad ibn Hanbal, al-Musnad, I, 4.

Hvis det var hvede, er de belastet med hvede; hvis det var byg, er de belastet med byg. Under deres vægte råber de: "Wâ-wayla, wâ-sabura". ("Wayl" er et ord, der udtrykker pine. Folk råber dette ord, når de ikke kan udholde pinen. Ordet "sabur" bruges også på tidspunkter, hvor man er fortabt).

De, der ikke har betalt deres zakât af guld, sølv, (papir)penge og andre kommercielle varer i verden, er påført en frygtindgydende slange. De råber og spørger: "Hvad er dette?" Englene svarer: "Dette er jeres varer, som I ikke betalte zakât af, mens I var i verden." Denne frygtindgydende situation erklæres i den

180. âyat i Sûrah Âl-i 'Imran, i maal: "Det, de tilbageholdt i verden, vil blive viklet om deres hals på qiyâmat-dagen."

Pus strømmer fra private dele af en anden gruppe. På grund af deres dårlige lugt er disse omkring dem er urolige. Det er dem, der har begået utroskab og harâm.

En anden gruppe er hængt op i træernes grene. Det er dem, der har begået sodomi, mens de var i verden.

En anden gruppe har tungen hængende ud af munden og hænger ned til brystet. De er i en så grim tilstand, at folk ikke ønsker at se dem. Det er løgnere og bagtalere.

En anden gruppes maver er forstørret så meget som høje bjerge. Det er dem, der drev handel uden at ty til en tilladt måde at lave forretningstransaktioner på, kaldet muamala, ved hjælp af renter, uden at der er tvang. De der begår en sådan harâm, bliver afsløret.

Frygt kommer til Profeter og lærde. Awliyâ (kære slaver af Allahu ta'âlâ) og martyrer, der frygter Allahu ta'âlâs uudholdelige straf, græder. Mens de er i denne tilstand, omgiver en nûr, som er meget mere intens end solens lys, dem. Folk, som i forvejen ikke kan udholde solens varme, er vidne til dette, og de falder i oprør. De forbliver i denne tilstand i tusind år. Der bliver ikke sagt noget fra Allahu ta'âlâ.

På det tidspunkt går folk til Âdam 'alaihis-salâm, som er den første Profet. De beder Ham: "O Âdam 'alaihis-salâm! Du er en værdifuld og ærefuld Profet. Allahu ta'âlâ skabte dig, og Han fik englene til at udføre sajda over for dig. Han blæste fra sin sjæl til dig. Gå i forbøn for os, så Han begynder at afregne regnskabet. Lad os blive dømt med det, som Allahu ta'âlâ ønsker. Og lad alle gå derhen, hvor Han befaler. Allahu ta'âlâ, som er Herskeren over og Ejeren af alting, gør hvad Han ønsker."

Âdam 'alaihis-salâm siger: "Jeg spiste frugten fra det træ, som Allahu ta'âlâ

havde forbudt. Nu skammer jeg mig foran Allahu ta'âlâ. Men I går til Nûh." Efter dette rådfører de sig med hinanden i tusind år.

Derefter går de til Nûh 'alaihis-salâm og beder Ham: "Vi er i en uudholdelig situation. Gå i forbøn for os, så vores regnskaber hurtigt bliver afregnet. Lad os undslippe denne straf fra Mahshar." Nûh 'alaihis-salâm svarer: "Jeg havde påkaldt Allahu ta'âlâ. Alle mennesker på jorden druknede på grund af denne påkaldelse. Af denne grund skammer jeg mig over Allahu ta'âlâ. Men I går til Ibrâhîm 'alaihis-salâm, som er Khalîlullah. Allahu ta'âlâ sagde i den sidste âyat i

Sûrah al-Hajj, i maal: "Hold fast til jeres fars Ibrâhîms ('alaihis-salâm) tro. Allahu ta'âlâ navngav jer muslimer i de tidligere bøger og i Koranen al- karîm, så at profeten kan være et vidne for jer, og I kan være et vidne for alle menneskeheden. Måske vil Han gå i forbøn for jer."

På samme måde taler de indbyrdes i endnu tusind år. Derefter kommer de til Ibrâhîm 'alaihis-salâm. De siger: "O muslimers far! Du er den person, som Allahu ta'âlâ har gjort til Khalîl (ven) for sig selv. Gå i forbøn for os, så Allahu ta'âlâ vil gøre dekret om Sine skabninger." Ibrâhîm 'alaihis-salâm svarer dem: "I verden talte jeg indirekte tre gange. Ved at sige dem, kæmpede jeg på religionens vej. Nu er jeg flov over at anmoder om tilladelse til at gå i forbøn her. I går til Mûsâ 'alaihissalâm. For Allahu ta'âlâ talte til Ham, og Han viste Ham åndelig nærhed. Han vil gå i forbøn for jer."

"Det, de tilbageholdt i
verden, vil blive viklet

om deres hals på

qiyâmat-dagen."
Âl-i ‘Imrân: 180

Derefter rådfører de sig med hinanden i tusind år igen. På dette tidspunkt er deres situation imidlertid meget vanskelig. Mahshar bliver meget snæver. Så kommer de til Hadrat Mûsâ 'alaihis-salâm og siger til Ham: "O søn af Imran! Du er den Profet, som Allahu ta'âlâ talte til, og til hvem Han nedstammede Tawrât. Gå i forbøn for os, så afregningen begynder! For, vi har opholdt os her for længe. På grund af trængsel træder folk på hinanden."

Mûsâ 'alaihis-salâm fortæller dem: "Jeg bad til Allahu ta'âlâ, så Faraos nation ville blive straffet i årevis med ting, som de ikke kunne lide. Derefter bad jeg om, at de skulle være et eksempel for de næste generationer. Nu er jeg flov over at gå i forbøn. Men Allahu ta'âlâ har barmhjertighed og medfølelse. Gå til Îsâ 'alaihis-salâm. Fordi, Han er blandt de sandeste af Rasûl´er med hensyn til yaqîn (absolut tro), Han er blandt de mest overlegne med hensyn til mârifat (viden om Allahu ta'âlâs Dhât [Person] og Egenskaber) og zuhd (ikke at sætte ens hjerte på verdslige ting) og hikmat (visdom). Han vil gå i forbøn for jer."

For at blive fri for Mahshar's problemer går de til Îsâ 'alaihis-salâm. De siger: "Du er Allahu ta'âlâs rûh (sjælen) og ord. I den 45. âyat af Sûrah Âl-i 'Imran åbenbarede Allahu ta'âlâ om dig: "Han er meget værdifuld (hædret og herlig) i verden og i âkhirat". Gå i forbøn for os over for din Rabb!"

Îsâ 'alaihis-salâm siger: "Mit folk anså min mor og mig for at være andre guder end Allahu ta'âlâ. I dette tilfælde, hvordan kan jeg så gå i forbøn? De tilbad mig også, de kaldte mig søn og Allahu ta'âlâ for far. Men har I set nogen blandt jer, hvis pungs segl ikke var blevet brudt, men alligevel var den tom? Er det muligt at nå de penge uden at bryde seglet? Gå til Muhammed sall-Allahu 'alaihi wa sallam, som er den sidste og mest overlegne af Profeterne. For Han har forberedt Sin invitation og forbøn for Sin ummat. Fordi Hans folk pinte Ham mange gange. De blodede Hans velsignede pande. De knækkede Hans velsignede tand. De hævdede, at Han var sindssyg, selvom denne store Profet var den bedste og mest hæderlige blandt dem. Mod deres uudholdelige pinsler og undertrykkelse ville Han sige det, som Yûsuf 'alaihis-salâm sagde til Sine brødre, hvilket blev anført i âyat al-karîma in maal: "I dag vil jeg ikke stille jer til regnskab for det, I gjorde (jeg vil ikke kaste jeres fejl i ansigtet på jer). Må Janâb Allah, som er Arhamurrâhimîn (Den Meste Barmhjertige) tilgive jer."⁵¹² Når Îsâ 'alaihis-salâm forklarer vores Profets (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) overlegenhederne, ønsker de alle at nå Ham så hurtigt som muligt.

Straks kommer de til Muhammeds minbar 'alaihis-salâm'. De siger: "Du er Allahu ta'âlâs elskede. Den elskede er den mest nyttige af alle formidlere. Gå i forbøn for

⁵¹² Sûrah Yûsuf: 12/92.

os! For vi gik til Âdam 'alaihis-salâm, som er den første af Profeterne. Han henviste os til Nûh 'alaihis-salâm. Vi gik til Nûh 'alaihis-salâm. Han henviste os til Ibrâhîm 'alaihis-salâm. Vi gik til Ibrâhîm 'alaihis-salâm; Han henviste os til Mûsâ 'alaihissalâm. Vi gik til Mûsâ 'alaihis-salâm; Han henviste os til Îsâ 'alaihis-salâm. Vi gik til Îsâ 'alaihis-salâm; Han henviste os til dig. O Rasûlullah sall-Allahu 'alaihi wa sallam! Efter dig, der er ingen tilbage at gå til."

Vores Mester Rasûlullah 'alaihis-salâm siger: "Hvis Allahu ta'âlâ samtykker og giver tilladelse, vil jeg gå i forbøn."

Han når Suradikat al-jalâl, dvs. jalal's (storhedens) forhæng. Han anmoder om tilladelse til forbøn fra Allahu ta'âlâ. Tilladelsen bliver givet. Forhængerne fjernes. Han træder ind i Arsh al-a'lâ. Han foretager sajda. Han forbliver i sajdaen i tusind år. Efter det, Han priser Allahu ta'âlâ på en sådan måde, at ingen siden universets skabelse har prist Allahu ta'âlâ så perfekt. Nogle arifer (folk med visdom) sagde, da Allahu ta'âlâ skabte universerne; roste Han sig selv med sådanne prisninger.

Allahu ta'âlâ siger, i maal: "O Muhammed ('alaihis-salâm), løft dit hoved fra sajda! Fortæl, der skal lyttes til det. (Hvad end du ønsker, vil blive givet.) Gå i forbøn, det vil blive accepteret." På dette siger vores Mester, Profeten 'alaihissalâm: "O min Rabb! Adskil de gode og de onde af dine slaver fra hinanden; de har ventet i meget lang tid. Hver især med deres synder, idet de er blevet vanæret og miskrediteret på Arasat-stedet."

En stemme høres: "Ja, O Muhammed!"

Janâb al-Haqq befaler, at Jannah skal bringes. Den bliver udsmykket med alle dens ornamenter. Den bringes til Arasat-feltet. Den har en så smuk duft, at dens duft kan lugtes fra en afstand af fem hundrede års rejse. Denne tilstand gør hjerter glade og sjæle genoplivet. De (vantro, frafaldne, folk, der gør grin med muslimer, folk, der bedrager unge og stjæler deres tro og) hvis gerninger er onde og dårlige kan ikke lugte duften af Jannah.

Englene binder Jahannam med kæder og bringer den til mahshar-stedet. Jahannam skriger, brøler, spreder ild og udsender en intens sky, der gør hele himlen ekstremt mørk. Dens larm, brøl og varme er uudholdelig. Alle mister deres kræfter og falder sammen på deres plads.

Selv Profeter og Rasûl´er kan ikke kontrollere sig selv. Hadrat Ibrâhîm, Hadrat Musa, Hadrat Îsâ klamrer sig til Arsh al-a'lâ. Ibrâhîm 'alaihis-salâm glemmer Ismâ'îl 'alaihis- salâm, som Han ville have ofret. Musâ 'alaihis-salâm glemmer Sin bror Harun 'alaihis-salâm. Îsâ 'alaihis-salâm glemmer Sin mor Hadrat Maryam. Hver af dem siger: "O min Rabb! I dag ønsker jeg ikke noget andet end min egen sikkerhed."

Hvad angår Hadrat Muhammed 'alaihis-salâm, siger Han: "O min Rabb! Giv sikkerhed og frelse til min ummat!" Der er ingen, der kunne udholde dette. For Allahu ta'âlâ informerede om dette og sagde i den 28. âyat af Sûrah al-Jâthiya, i maal: "I vil se hver ummat faldt på knæ af frygt for Janâb al-Haqq. Hver af dem vil blive inviteret til bogen om de gerninger, de har udført i verden."

Allahu ta'âlâ siger, i den 8. âyat af Sûrah al-Mulk, i maal: "På grund af den enorme kogekraft og voldsomhed, vil det være, som om Jahannam vil sprænges i to."

På dette tidspunkt vil vores Profet 'alaihis-salâm dukke op og stoppe Jahannam. Han vil sige: "Vend tilbage som foragtelige og modbydelige! Så at de, der tilhører jer, skal komme til jer, gruppe for gruppe." Jahannam siger: "O Muhammed! Giv mig tilladelse! For du er harâm for mig." En stemme kommer fra Arsh, "O Jahannam! Lyt til Muhammed 'alaihis-salâm's ord. Og adlyd Ham!" Derefter trækker vores Mester Rasûlullah 'alaihis-salâm Jahannam og placerer den et sted til venstre af Arsh al-a'lâ. De, der befinder sig på Mahshar-stedet, fortæller hinanden den gode nyhed om denne barmhjertige behandling og forbøn fra vores Mester, Profeten.

"I vil se hver ummat
faldt på knæ af frygt

for Janâb al-Haqq.
Hver af dem vil blive

inviteret til bogen
om de gerninger, de
har udført i verden."

Jâthiya: 28

Deres frygt mindskes en smule. Betydningen af den 107. âyat al-karîma i Sûrah al-Anbiyâ bliver tydelig: "Vi har sendt dig som en barmhjertighed for hele skabelsen."⁵¹³

Kort sagt skal vores Mester Rasûlullah 'alaihis-salâm gå i forbøn på fem forskellige steder.⁵¹⁴

For det første vil Han med Sin shafâ'at kaldet Maqâm al-Mahmûd redde hele menneskeheden fra den pine, det er at vente på mahshar.⁵¹⁵

For det andet vil Han med Sin shafâ'at få mange mennesker til at komme ind i Jannah. For det tredje vil Han redde nogle alvorligt syndige Mu'miner fra Jahannam.

For det fjerde vil Han gå i forbøn for dem, der har lige mange belønninger og synder, og som venter på det sted, der kaldes "A'râf", for at komme ind i Jannah.

For det femte, vil Han gå i forbøn for at folk i Jannah får højere rang.

Hver af de halvfjerds tusind mennesker, som Han vil redde fra at blive stillet til regnskab ved at gå i forbøn, skal gå i forbøn for halvfjerds tusind andre mennesker, som vil komme ind i Jannah uden at blive stillet til regnskab.

SHAFÂ'AT, O RASÛLALLAH!

Jeg er fattig, jeg kom til dig,
Shafâ'at, O Rasûlallah!
Jeg ved, hvad min fejl er,
Shafâ'at, O Rasûlallah!

Jeg er en synder, mit ansigt er sort,
Måske bliver jeg kastet på ilden,
Den eneste løsning er hos dig,
Shafâ'at, O Rasûlallah!

Din kærlighed er mere end alt andet,
Din viden er større end alle andre,
Den, der roser dig, er Mawlâ,
Shafâ'at, O Rasûlallah!

⁵¹³ Muslim, "Iman", 399; Tirmidhî, "Sifat-ul-Qiyâmat", 10; Ibn Mâja, "Zuhd", 37; Ahmad ibn Hanbal, al-Musnad, I, 4; Qâdî Iyâd, Shifâ ash-sharîf, 220.

⁵¹⁴ Herkese Lâzim Olan Îmân, 359.

⁵¹⁵ Kâdî Iyâd, Shifâ ash-sharîf, 217.

Hvordan kan man rose dig?
Den eneste tjeneste er fra dig,
Kom venligst os til undsætning!
Shafâ'at, O Rasûlallah!

Verden er et fængsel uden dig,
Mine gerninger er fejlagtige, jeg er forfærdelig,
Den eneste kur er hos dig,
Shafâ'at, O Rasûlallah!

Det skal oplyse verden,
Salât og salâm til dig,
Til alle muslimer, døde og levende,
Shafâ'at, O Rasûlallah!

Ganske vist har jeg mange synder,
Jeg er både svag og mangler,
Men min îmân er sand,
Shafâ'at, O Rasûlallah!

Jahannam vil koge og spilde,
Ens skæbne er ukendt for alle,
For de venner der gør jihâd,
Shafâ'at, O Rasûlallah!

Forhænger skal løftes fra mine øjne,
Du er kuren for alle problemer,
Til enhver Mu'min person,
Shafâ'at, O Rasûlallah!

Til din ære blev der sagt, Lawlâka,
Igen blev der sagt, Âtaynâka,
Du er shahen, Arsalnâka,
Shafâ'at, O Rasûlallah!

Til dem, der spreder vores tro,
Til dem, der følger din sunnat,
Til dem, der vil give deres liv på din vej,
Shafâ'at, O Rasûlallah!

Til det foragtelige af din ummat,
Til dem der roser, dem der reciterer,
Til de rige og de fattige,
Shafâ'at, O Rasûlallah!

Muhammed Hâdimî (rahmatullahi 'alaih)