GHAZ´ER OG SARIYYA´ER

Safar, ghazâ og sariyya

Vores Mester, Fakhr al-kâinat (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) organiserede sariyya´er (delinger, tropper), dvs. små militære enheder, for at beskytte Medînas sikkerhed og kontrollere fjendernes situation. Antallet af dem, der sluttede sig til disse sariyya´er, ville skifte mellem fem personer og fire hundrede personer. De krige, som vores Mester, Profeten personligt, deltog i og ledede, blev kaldt ghazâ (ghazwa). Militære ekspeditioner kaldes safar.

Vores elskede Profet traf de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre pludselige fjendtlige angreb ved at sende patruljer og oprette stående vagter i Medîna.

Rasûlullah (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) lavede syvogtyve ghazâ´er. Disse er: Abwâ (Wadân), Buwât, Første Badr (Safawân), Dhu'l-Ushayra, Badr (Badr al-Kubrâ), Karkarat al-Qadr, Banî Kaynukâ, Sawîq, Ghatfân (Anmâr, Zî-Amr), Bahrân (Banî Sulaym, Najrân), Uhud, Hamrâ-ul-Asad, Banî Nadîr, Lille Badr (Badr as-Sugrâ), Dhât al-Riqâ', Dûmatu'l-Jandal, Muraisî (Banî Mustalaq), Handak (grøft), Banî Qurayzâ, Banî Lihyân, Ghâba (Zî Qarda), Khaybar, Wâdi al-Qurâ, erobringen af Mekka, Hunayn, Tâif og Tabuk.

Ud af disse ghazâ´er var der kun en kamp i ni af dem. Disse ghazâ'er er: Badr (Badr al-Kubrâ), Uhud, Muraisî (Banî Mustalaq), Handak (Trench), Banî Qurayzâ, Khaybar, Wâdi al-Qurâ, Hunayn og Tâif. Mekkas erobring skete uden kamp, og alle dens indbyggere blev muslimer.

Ved de andre ghazâ´er var der ingen kamp; ved nogle af dem blev der underskrevet traktater, nogle overgav sig, nogle vantro havde ikke mod til at stå imod Islâms soldater, de fleste af dem løb og forsvandt ind i bjergene, da de hørte, at Islâms soldater kom.

Dette ord vil være hele verdens frelse:
"Hvis I vil have fred, så vær klar til krig."

Abdulhaq Molla

Sariyyaerne Som Vores Mester Rasûlullah Sendte

De første sariyya´er Hadrat Hamza's tropper

Det var nødvendigt at svække polyteisterne politisk og økonomisk og at disciplinere dem. Derfor var det nødvendigt at blokere handelsvejene til Syrien. I mellemtiden hørte man, at en polyteistisk karavane passerede nær Medîna. I begyndelsen af Ramadân, den syvende måned i Hegira's første år, beordrede Vore elskede Profet øjeblikkelig forberedelse af en militær ekspedition, og Han udnævnte Hadrat Hamza til kommandør for tredive ryttere. Efter Han anbefalede Hadrat Hamza at frygte Allahu ta'âlâ og at behandle dem, der var under hans kommando godt, Han sagde til ham: "Tag af sted til ghazâ ved at recitere Allahu ta'âlâs navn, på Allahu ta'âlâs vej! Bekæmp dem, der benægter Allahu ta'âlâ..." Han gav Hadrat Hamza et hvidt flag, og Han sagde farvel til ham.

"Tag af sted til ghazâ ved

at recitere Allahu ta'âlâs

navn, på Allahu ta'âlâs
vej! Bekæmp dem, der
benægter Allahu ta'âlâ."

Hadîth ash-sharîf

Hadrat Hamza rykkede med sine ryttere mod den polyteistiske karavane, som var beskyttet af tre hundrede kavalerier. Da karavanen, der var på vej fra Damaskus til Mekka, kom til det sted, der hedder Sîfr-ul-Bahr, stod de over for mujâhiderne. De glorværdige sahâbî'er, organiseret i kampklædning, gjorde sig straks klar til kamp. I det øjeblik nåede Majdî ibn Amr al-Juhanî, som også var til stede der, frem til dem og mæglede. Majdî ibn Amr al-Juhanî var en allieret af begge sider. Da han så, at muslimerne var få i antal og polyteisterne var mange, troede han, at muslimerne kunne blive besejret. I håb om, at muslimernes stat ville forblive for evigt, mæglede han og afholdte begge sider fra at kæmpe. Efter det, vendte Hadrat Hamza og hans venner tilbage til Medîna. Da Majdîs handlinger blev fortalt til vores Mester, Profeten, udtrykte Han Sin glæde og sagde: "Han har gjort en velsignet, god og rigtig ting".¹⁹²

Ubayda ibn Hârith's troppe

Efter dette ophørte de militære ekspeditioner ikke. Hadrat Ubayda ibn Hârith fik tres eller firs mujâhider og blev sendt til Rabigh. Da de to hære mødtes, begyndte begge sider at skyde med pile. Blandt Islâms soldater var den første person, der skød en pil, Sa'd ibn Abî Waqqâs. Da de troede, at de fleste af Islâms soldater ventede i baghold, blev to hundrede polyteister under Abû Sufyân's kommando bange, og de flygtede.¹⁹³

Vi skal kæmpe på Allahs vej, kræve ære,
I Koranen lover Hadrat Yazdân sejr.

Vores Mester Rasûlullah's Ghazâ´er

Første Ghazâ´er Ghazâ af Waddân

Dette kaldes også Abwâ-Ghazâ. Det er den første ghazâ af Rasûlullah. Den fandt sted i den tolvte måned Hegira. Hadrat Sa'd ibn Ubada var tilbage i Medîna som fuldmægtig. Tres personer marcherede mod Quraysh og Banî Damra-stammen. Hadrat Hamza bar flaget. De ankom til det sted, der hedder Waddân. Der blev underskrevet en traktat med Banî Damrastammen. I henhold til denne:

"Glædeligt budskab til
dem, der dør på Hajj-ve-
jen, og dem, der kæmper

på Allahs vej!"
Hadîth ash-sharîf

1- Damras sønner vil under ingen omstændigheder hjælpe fjenden,

2- Damra-sønnernes liv og ejendom vil blive sikret af muslimer,

3- Til gengæld når vores Mester, Profeten, kalder Damras sønner til krig, straks komme og hjælpe dem.

Ghazâ af Buwât

Dette er den anden ghazâ af Rasûlullah. Det var i Rabî'ul awwal-måneden, det andet år af Hegira. Saib ibn Osman ibn Maz'ûn var tilbage i Medîna som Hans stedfortræder. Da man fik nyheden om en karavane på hundrede personer med to tusind-fem-hundrede kameler på vej til Damaskus i Abû Sufyân's ledelse, marcherede to hundrede personer mod Quraysh-karavanen. Selv om de finkæmmede alle steder indtil Buwât-bjerget, kunne man ikke finde polyteisterne.

Ghazâ af Dhu'l-Ushayra

Det skete seksten måneder efter Hegira. Man modtog nyheder om en stor karavane på vej til Damaskus under Abû Sufyân's kontrol. Rasûlullah forlod Abû Salama ibn Abdulasad som Sin fuldmægtig. Han gav flaget til Hadrat Hamza (radiy-Allahu 'anh). De havde tredive kameler, de ville ride på dem på skift. De tog til det sted, der hedder Ushayra, med et hundrede-halvtreds eller to-hundrede mujâhider og ventede der i et par dage. Men de kunne ikke indhente karavanen. De sluttede fred med Mudlijsønnerne og vendte tilbage til Medîna.

Den første Ghazâ i Badr

Den kaldes også Safawân-Ghazâ Det er kun få dage siden, at de var kommet tilbage fra Buwât-Ghazâ, da de fik nyheden om, at en Mekka-polyteist ved navn Kurz ibn Jâbir Fihri og hans mænd havde plyndret Jamma-bjerget og drevet fårene og kamelerne væk.

Vores Mester, Profeten, forlod Zayd ibn Hâritha som Hans stedfortræder og bevægede sig mod stedet for hændelsen. Denne gang gav Han flaget til Hadrat Alî.

Da mujâhiderne nåede frem til stedet for hændelsen, havde Kurz og de andre lagt sig bag dyrene og dækket deres spor. Selv om de søgte under hver klippe indtil Badrs Safawân-dal, kunne de ikke findes.

Abdullah ibn Cahsh's tropper (Batn an-Nakhla sariyya)

En dag ønskede vores Mester, Profeten, at organisere en militær ekspedition til Nakhla for at holde øje med Quraysh-polyteisterne. Han ønskede at gøre Hadrat Abû Ubayda ibn Jarrâh til kommandant for de soldater, der skulle sendes af sted. Abû Ubayda ibn Jarrâh begyndte, da han modtog denne ordre, græde af smerten over at være væk fra vores Profet.

Rasûlullah udnævnte Hadrat Abdullah ibn Jahsh til øverstbefalende i stedet for Hadrat Abû Ubayda ibn Jarrâh.¹⁹⁴

Abdullah ibn Jahsh var en af dem, der levede Islâm lidenskabeligt. Da han blev muslim, havde han, selv om de vantro torturerede ham voldsomt, modstået dem med sin tros kraft og udholdt pinslerne og lidelserne uden at beklage sig. Af denne grund sagde vores Mester, Profeten om ham til Sin Ashâb: "... Blandt jer er han den, der udholdt sult og tørst mest." Abdullah ibn Jahsh, der hørte de glædelige budskaber fra vores Mester, Profeten om martyrer, længtes altid efter martyrdøden. I krige ville han modigt kæmpe ved frontlinjen.

Hadrat Abdullah ibn Jahsh siger: "Den dag, Rasûl 'alaihis-salâm, efter der udførte isha'a namâz, kaldte på mig og sagde: "Tidligt om morgen, kom til mig. Tag også dine våben med. Jeg vil sende dig et sted hen."

Om morgenen gik jeg til masjid. Jeg havde mit sværd, bue, pile og taske på. Mit skjold var også med mig. Rasûl 'alaihis-salâm, efer dirigerede morgen namâz, og vendte tilbage til Sit hjem. Jeg var ankommet dertil før Ham, så jeg ventede på Ham foran døren. Han fandt flere folk fra muhâjirer, som ville gå med mig. Han sagde: "Jeg har udnævnt dig til kommandant over disse mennesker". Han gav mig et brev og sagde: "Gå! Efter to nætters rejse, åbn brevet. Handl i overensstemmelse med det, der er befalet i brevet." Jeg spurgte: "O Rasûlullah! I hvilken retning skal jeg gå?" Han svarede: "Tag vejen til Najdiyya. I retning af Rakiyya, til brønden."

Da Abdullah ibn Jahsh fik overdraget Nakhla-ekspeditionen, fik han for første gang titlen Amîr al-Mu'minîn. I Islâm var han den første øverstbefalende, der blev kaldt ved dette navn. To dage senere, da de nåede frem til Malal-området med en militær enhed på otte eller tolv soldater, åbnede han brevet og læste det:

"Bismillâhirrahmânirrahîm. Når du har læst dette brev, skal du gå ned til Nakhla-dalen mellem Mekka og Tâif med Allahu ta'âlâ´s navn og velsignelse. Tving ikke nogen af dine venner til at komme med dig! Hold øje med og kontrollér Qurayshîerne og Quraysh-karavanen i Nakhla-dalen. Informer os om deres anliggender."

Efer læste brevet og Amîr-ul-Mu'minîn Abdullah ibn Jahsh sagde: "Vi er Allahu ta'âlâ´s slaver, og vi vil alle sammen vende tilbage til Ham. Jeg har hørt og adlydt. Jeg vil opfylde Allahu ta'âlâ´s og Hans elskede Profet´s ordre", og kyssede brevet og førte det til sin pande som et tegn på respekt. Derefter vendte han sig til sine venner og sagde: "Hvem af jer, der er ivrig efter at opnå martyrdøden, skal komme med mig. Den, der ikke ønsker at komme, kan gå tilbage. Jeg tvinger ikke nogen af jer. Hvis I ikke kommer med mig, vil jeg gå alene og opfylde Rasûl 'alaihis-salâm's ordre." Hans venner svarede alle sammen: "Vi har hørt vores Mester, Profeten, ordre. Vi er lydige over for Allahu ta'âlâ, Rasûlullah (sall- Allahu 'alaihi wa sallam) og dig. Gå med Allahu ta'âlâ´s velsignelse til hvorhen I vil."

Denne lille hær, herunder Hadrat Sa'd ibn Abî Waqqâs, drog mod Hejâz og kom til Nakhla. De gemte sig et sted og begyndte at holde øje med de Qurayshî'er, der passerede der. I mellemtiden passerede en Quraysh-karavane. Deres kameler var lastet. Mujâhiderne nærmede sig karavanen og inviterede dem til Islâm. Da de ikke accepterede, begyndte de at slås. De dræbte en af dem og tog to til fange. De kunne ikke fange en anden, fordi han havde en hest. Alle de vantro´s varer blev overladt til mujâhiderne. Abdullah ibn Jahsh adskilte en femtedel af disse krigsgoder til vores Mester Rasûlullah. Dette var det første krigsbytte, som muslimerne vandt.¹⁹⁵

"O Jabrâîl! Jeg ønsker,
at Allahu ta'âlâ vender
mit ansigt mod Kâ'ba fra

jøderne´s qibla."
Hadîth ash-sharîf

Masjid al-Qiblatayn

Der var gået sytten måneder siden vores elskede Profet (sall- Allahu 'alaihi wa sallam) tog til Medîna al-munawwara. Indtil da ville de udføre namâz ved at vende sig mod Bayt al-Maqdis i Quds ash-sharîf (Jerusalem). I mellemtiden var det nået til vores Mester Rasûlullah, at jøderne sagde: "Sikke en mærkelig ting! Hans religion er anderledes end vores, men Hans qibla er den samme som vores!" På grund af disse ord blev vores Profet´s velsignede hjerte bedrøvet.

En dag, da Jabrâîl 'alaihis-salâm kom, sagde vores Profet til ham: "O Jabrâîl! Jeg ønsker, at Allahu ta'âlâ vender mit ansigt mod Kâ'ba fra jøderne´s qibla."

Så sagde Jabrâîl 'alaihis-salâm: "Jeg er kun en slave af Allahu ta'âlâ. Tilbeder Allahu ta'âlâ for dette!"

Efter at den 144. âyat al-karîma af Sûrah al-Baqara var kommet ned. I maal, "(O Min Habîb!) Sandelig, Vi ser dig ofte vende dit ansigt mod himlen (for wahy, den guddommelige åbenbaring). For dette vil Vi vende dig til en qibla, som du vil være tilfreds med. Vend nu dit ansigt mod Masjid al-Harâm (Kâ'ba). (O muslimer!) I skal også vende jeres ansigter mod der under jeres namâz, uanset hvor I er. Bogens folk ved helt sikkert at denne qibla-drejning er sand fra deres Rabb. Og Allahu ta'âlâ er ikke uvidende om, hvad de gør."

Tirsdag i midten af Sha'bân måneden, da denne âyat al-karîma kom ned, var vores Mester Rasûlullah i gang med namâz klokken 12 eller sidst på eftermiddagen. De var ved den tredje rak'at af namâz. Så snart Han modtog åbenbaringen, ændrede Han Sin retning mod Kâ'ba al-mu'azzama. Ashâb al-kirâm fulgte vores Mester, Habîb al-akram, og de vendte sig mod den retning. Den masjid fik navnet Masjid al- Qiblatayn, dvs. masjid med to qibla´er.

Vores Mester Rasûlullah tog også til Qubâ og genopbyggede med Sine velsignede hænder prædikestolen i den første masjid, der blev bygget, og ændrede masjiden´s vægge.¹⁹⁶

Masjid al-Qiblatayn Muslimernes første qibla var Masjid al-Aqsâ, som ligger i nordvest. Det var også jødernes qibla. Jøderne spottede Ashâb al-kirâm og sagde, at muslimer

vender sig mod vores qibla. Vores elskede Profet (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) bad

til Janâb al-Haqq om, at vores qibla skulle være Kâ'ba al-mu'azzama. Mens vores Mester Rasûlullah ledede en namâz om eftermiddagen (i en anden

fortælling var det en namâz sent om eftermiddagen) i denne masjid,

blev âyat al-karîma, "Vend dig mod Kâ'ba", kom ned, og Han vendte sig mod sydøst, mod Kâ'ba al-

mu'azzama. Det er derfor, at denne masjid kaldes Masjid al-Qiblatayn,

masjid med to qibla´er.

1. ¹⁹² Wâqidî, al-Maghâzî, I, 9; al-Kilâ'î, al-Iktifâ, II, 6; Shamsaddîn Shâmî, Subulu'l-Hudâ, VI, 11.
2. ¹⁹³ Wâqidî, al-Maghâzî, I, 10; Ibn Sa'd, at-Tabaqât, II, 7; al-Kilâ'î, al-Iktifâ, II, 3-4.
3. ¹⁹⁴ Ibn Hishâm, as-Sira, I, 601; Wâqidî, al-Maghâzî, I, 2; Ibn Sa'd, at-Tabaqât, II, 7; Tabarî, Târikh, II, 410; al-Kilâ'î, al-Iktifâ, II, 9-10.
4. ¹⁹⁵ Ibn Hishâm, as-Sira, I, 601; Wâqidî, al-Maghâzî, I, 13; al-Kilâ’î, al-Iktifâ, II, 9-10
5. ¹⁹⁶ Ibn Hishâm, as-Sira, I, 549; Suhaylî, Rawzu'l-unf, I, 409.