BANÎ QURAYZÂ'S GHAZÂ

Efter Trench´s Ghazâ, da vores Mester Rasûl al-akram (sall- Allahu 'alaihi wa sallam) vendte tilbage til Medîna, kom Han til vores Moder Âisha's hus. Han tog Sin rustning og Sine våben af. Hans velsignede krop var dækket af støv. Han tog et bad. I det øjeblik kom en bevæbnet og pansret rytter, i forklædning af Hadrat Dihya, til Ham. Dette var Jabrâîl 'alaihis-salâm. Da vores Mester, Profeten nåede ham, han erklærede befalingen og sagde: "O Allahu ta'âlâ´s Rasûl! Janâb al-Haqq beordrer dig til at marchere mod Qurayzâs sønner med det samme!" Verdens Mester kaldte på Hadrat Bilâl og gav ham instruktion om at informere Ashâb al-kirâm: "O min Ashâb! Rejs jer op og hop op på jeres heste, jeres kameler! De, som adlyder, skal udføre namâz sent på eftermiddagen i Qurayzâs sønners lande!"

"O min Ashâb! Rejs jer op og

hop op på jeres heste, jeres
kameler! De, som adlyder,
skal udføre namâz sent på

eftermiddagen i Qurayzâs

sønners lande!
Hadîth ash-sharîf

Vores Mester Habîb al-akram tog straks Sin rustning og Sit sværd på. Han bar Sin hjelm på Sit velsignede hoved og Sit skjold på ryggen. Han tog Sit spyd. Så steg Han op på Sin hest. Da Han nåede Sin Ashâb, gav Han Islâms banner til Hadrat Alî og sendte ham som fortrop til Qurayzâ-jødernes fæstning på sletten i den sydøstlige del af Medîna. Som sædvanlig forlod Han Abdullah ibn al-Umm Maktûm som Sin stedfortræder i Medîna.³⁰⁷

Den herlige Ashâb omringede vores elskede Profet og tog afsted fra Medîna ved at sige takbîr´er "Allahu akbar! Allahu akbar!" De mødte Ghanms sønner på vejen. De var bevæbnede og ventede på vores Mester Rasûlullah. Vores Mester, Profeten spurgte dem: "Er der nogen, der har mødt jer?" De svarede: "O Rasûlullah! Dihya al-Kalbî mødte os. Han var på et sadlet hvidt muldyr. På muldyret var der silkefløjl." Vores elskede Profet sagde til dem:

"Han er Jabrâîl. Han blev sendt til Banî Qurayzâ, så han ville ryste deres fæstning og indgyde frygt i deres hjerter." Da de nåede frem til Qurayzâsønnernes fæstning, var antallet af den islâmiske hær steget til tre tusinde. Hadrat Alî opstillede Islâms banner foran Qurayzâ-jødernes fæstning. Da de så det, talte jøderne dårligt om vores Mester, Profeten. Hadrat Alî gik hen og informerede vores Mester om situationen. Rasûl al-akram sall-Allahu 'alaihi wa sallam, med tre tusinde soldater, der blev beæret ved at være der, inviterede jøderne til Islâm på grund af Hans barmhjertighed. De tog ikke imod dette smukke tilbud. De afviste Hans velsignede tilbud: "I så fald, kom ned fra fæstningen og overgiv jer ved at give efter for Allahu ta'âlâ´s og Han´s Rasûls ordre.”

Efter dette befalede verdens Mesteren bueskytternes mester Sa'd ibn Abî Waqqâs: "O Sa'd! Gå frem og skyd pile mod dem!" Hadrat Sa'd og de andre bueskytter begyndte at skyde deres pile fra deres kogger mod den jødiske fæstning, mens de sagde takbîr. Jøderne svarede igen ved at skyde pile, slynge sten og startede kampen.

Denne gruppe af jøder, som stak muslimer i ryggen, da de var svage, og som ikke accepterede Muhammad´s profetskab på grund af deres jalousi, havde ikke mod til at åbne portene til fæstningen for at gå ud på slagmarken.

Belejringen fortsatte. Munâfiq´erne (hyklerne) blandt de muslimske soldater sendte hemmelige beskeder til fæstningen og sagde: "Overgiv jer aldrig! Accepter ikke, selv hvis de vil have jer til at forlade Medîna! Hvis I fortsætter med at kæmpe, vil vi hjælpe jer med al vores magt, vi vil ikke nægte jer noget som helst. Hvis de forviser jer fra Medîna, vil vi også rejse væk med jer!" Med denne nyhed gik jøderne videre med at forsvare sig med fornyet beslutsomhed og håb. De ventede på hjælp fra munâfiq'erne. Belejringen fortsatte. Der gik næsten en måned; der kom ingen hjælp fra munâfiq'erne. Jøderne var i frygt, så de meddelte, at de gerne ville indgå en traktat.

For at indgå en traktat gik en jøde ved navn Nabbâsh ibn Qays hen til vores Mester Rasûlullah og sagde: "O Muhammed! Vis os den medfølelse, som du viste Nadîrs sønner. Lad vores varer og våben blive dine! Udgyd ikke vores blod. Dette er vores eneste ønske. Tillad os at forlade vores land med vores børn og kvinder. Med undtagelse af våben, tillad os at tage en kamel ladning af vores varer med hver familie!...." Verdens Mester svarede: "Nej, det tilbud kan jeg ikke acceptere!" Denne gang sagde han: "Vi har opgivet tanken om at tage varer med os. Lad være med at udgyde vores blod! Tillad os at tage vores kvinder og børn med os." Vores Mester, Profeten sagde: "Nej! I har ingen anden løsning end at bøje jer ubetinget for min dom og overgive jer ved at adlyde den!" Nabbâsh, jøden, vendte elendigt tilbage til fæstningen. Denne gang faldt Qurayzâ-jøderne i stor forfærdelse og sorg.³⁰⁸

Ka'b ibn Asad, en af deres ledere, handlede med retfærdighed. Han aflagde denne tilståelse og tilbud til sin nation: "O min nation! Som I ser, er en stor katastrofe overgået os. I dette tilfælde vil jeg tilbyde jer tre råd. I kan vælge et af disse og handle derefter.

Lad os først blive lydige over for denne person og acceptere Hans profetskab. Jeg sværger ved Allah, vi ved alle, at Han er den Profet, som er sendt af Allah, og hvis egenskaber vi har set i vores bøger. Hvis vi tror på Ham, vil vores blod, børn, kvinder og varer blive reddet. Den eneste grund til vores ulydighed mod Ham er vores følelse af misundelse over for araberne, og at Han ikke er en af Isrâels sønner. Dette er imidlertid noget, som kun Allah kan vide. Lad os blive lydige mod Ham!...." Jøderne afviste på én gang og sagde: "Nej! Vi vil ikke acceptere dette, og vi vil ikke adlyde nogen, som ikke er en af os."

Denne gang kom Ka'b med sit andet tilbud: "Lad os dræbe alle vores børn og hustruer. Når der ikke er nogen tilbage, ville vi bekymre os om, lad os marchere mod muslimer og kæmpe til døden." Jøderne afviste også dette tilbud.

Ka'b sagde i sit tredje tilbud: "Denne aften er lørdag aften. Muslimerne ved, at vi ikke vil kæmpe denne nat. De kan være sikre og undlade. Lad os trække vores sværd, gå ud af porten sammen. Med dette raid kan vi måske vinde!..."

Jøderne afviste også dette tilbud og sagde: "Vi kan ikke lide forbuddet mod at arbejde om lørdagen." Kun Asîd og Sa'laba- brødrene og deres onkels søn Asad accepterede det første tilbud og blev beæret ved at blive muslimer. De gik ud af fæstningen og sluttede sig til Ashâb al-kirâm.³⁰⁹ Jøderne diskuterede længe indbyrdes. Til sidst hejste de det hvide flag og bad vores Mester, Profeten, om at få en voldgiftsmand

³⁰⁸ Wâqidî, al-Maghâzî, I, 460. ³⁰⁹ Ibn Hishâm, as-Sira, II, 235; Wâqidî, al-Maghâzî, II, 501; Suhaylî, Rawzu'l-unf, III, 439; Ibn til at afsige en dom over dem selv. Vores Mester Rasûlullah sagde til dem: "Vælg en hvilken som helst af mine Ashâb som voldgiftsmand". De sagde, at de ville være enige med dommen, som ville blive afsagt af Sa'd ibn Mu'âz. Vores Mester, Profeten, accepterede det og beordrede at bringe Hadrat Sa'd ibn Mu'âz.

"Nej! I har ingen anden

løsning end at bøje jer
ubetinget for min dom og

overgive jer ved at adlyde

den!"
Hadîth ash-sharîf

Sa'd ibn Mu'âz var blevet hårdt såret i grøften´s Ghazâ. Vores Mester Rasûlullah fik ham behandlet i et telt i Masjid an-Nabî. Da han blev valgt som voldgiftsmand, bragte de Hadrat Sa'd på en båre til Qurayzâ-fæstningen. Undervejs sagde Hadrat Sa'd til sig selv: "Jeg sværger ved Allahu ta'âlâ, at jeg på Allahu ta'âlâ´s vej ikke vil lytte til nogen, der kritiserer mig!" De bragte ham til vores Mester Rasûlullah's nærvær. Vores Profet sagde til ham: "O Sa'd! Disse mennesker har accepteret at overgive sig i henhold til din dom.

Fortæl mig din dom om dem." Sa'd ibn Mu'âz svarede: "Må mit liv blive ofret for din skyld, O Rasûlullah! Sandelig, at dømme, Allahu ta'âlâ og Hans Rasûl er mere værdige." Vores Mester Rasûlullah sagde: "Allahu ta'âlâ har befalet dig at afsige en dom om disse mennesker." Hadrat Sa'd tog et konkret løfte fra jøderne om at de ville acceptere hans dom. Begge sider begyndte nysgerrigt at vente på det. Efter dette meddelte Hadrat Sa'd sin store dom, som viste hans fortræffelighed:

"Min dom er, at alle de fornuftige og pubertære mænd skal halshugges! Deres kvinder og børn vil blive fanget. Deres ejendomme skal blive fordelt blandt muslimer!...."

Jøderne var lamslåede over for denne endelige dom. For i deres egne bøger var det straffen for de mennesker, der var overdrevne som de var. Der stod skrevet: "Når I når frem til en by for at kæmpe, så inviter dem til fred.

Hvis de accepterer dette og åbner deres døre, skal alle de indsatte give jer beskatte og betjene jer. Hvis de beslutter sig for at føre krig, så belejre dem. Når I bliver sejrrig med Allahu ta'âlâs hjælp og bistand, så læg alle deres mænd under sværdet. Tag deres kvinder, børn og ejendele som bytte!...."

Da Hadrat Sa'd ibn Mu'âz's dom var i overensstemmelse med den guddommelige dom, verdenernes Mester, vores elskede Profet lykønskede ham og udtrykte Sin påskønnelse og sagde: "Du har givet en dom om dem, som er den samme, som Allahu ta'âlâ´s dom, skrevet over den syv himle, i Lawh al-mahfûz!"

Jøderne kunne ikke gøre indsigelse mod denne dom, som blev nævnt i deres egne bøger.

Alle raske og pubertære mænd blev ført til Medîna med hænderne bundet om halsen. Den næste dag, med Rasûlullahs ordre, gennemførte Hadrat Alî og Hadrat Zubayr dommen. Børnene, kvinderne og varerne blev fordelt blandt Ashâb al-kirâm.³¹⁰

Således blev denne nation, som dolkede muslimer i ryggen i deres sværeste tider, som brød alle de indgåede traktater, som forsøgte at dræbe vores Mester, Profeten siden Hans barndom, renset ud af Medîna.

En kvinde blandt fangerne opnåede den lykke at blive muslim. Denne kvinde ved navn Rayhana var faldet til vores Mester, Profetens andel. Vores Mester, Rasûlullah tillod hende at vælge som hun ønskede mellem at forblive i sin religion og at blive

³¹⁰ Ibn Sa'd, at-Tabaqât, II, 75; Suhaylî, Rawzu'l-unf, VI, 294.

muslim. Rayhana sagde, at hun ønskede at blive i sin religion. Hun blev sendt til Umm Munzir's hus. Senere, med råd og indsats fra Sa'laba ibn Sâya, blev hendes hjerte varmet op til Islâm. På baggrund heraf sagde vores Profet til Rayhana: "Vil du gerne gå Allahu ta'âlâ og Hans Rasûls vej? Jeg synes, at det er passende sådan her." Rayhana sagde: "Ja." Vores Mester, Profeten glædede sig over hendes handling. Da Han ønskede at gøre hende lykkelig og opnå meget høje grader i Jannah, frigjorde Han hende og accepterede hende i ægteskab. Han gav hende mahr og giftede sig med hende (udførte nikah). Deres bryllup fandt sted i Umm Munzirs hus. Således opnåede Rayhana radiy-Allahu 'anhâ den ære at blive mor til alle muslimer.³¹¹

Sa'd ibn Mu'âz' martyrium

Efter at havde afsagt sin dom om jøderne fra Banî Qurayzâ, blev Sa'd ibn Mu'âz igen ført til sit telt. Hans sår blev forværret. Hans tilstand blev forværret. Vores Mester, Profeten (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) kom og omfavnede ham. Han bad: "O min Allah! Sa'd kæmpede på Din vej for Din tilfredshed. Han troede på Din Rasûl. Giv ham lethed..." Hadrat Sa'd ibn Mu'âz, da han hørte disse velsignede ord fra vores elskede Profet, åbnede sine øjne og hviskede: "O Rasûlullah! Jeg sender dig mine hilsner. Jeg bevidner, at du er Allahu ta'âlâ´s Profet."

Derefter tog hans slægtninge ham med til Abdulashal´s sønners hus. Den nat blev hans tilstand endnu værre. Jabrâîl 'alaihis salâm kom og spurgte vores Mester, Profeten: "O Rasûlullah! Hvem er den person fra din ummat som døde i nat, og hvis død blev meddelt blandt englene?" Herpå spurgte verdenernes Mester straks om Sa'd ibn Mu'âz' tilstand. De sagde, at han var blevet bragt til sit hjem. Sammen med nogle af Ashâb al-kirâm, vores Mester, Profeten gik hen til Sa'd ibn Mu'âz. De gik meget hurtigt. Ashâb al-kirâm sagde: "Vi er trætte, O Rasûlullah!" Vores Mester, Profeten forklarede grunden til at de gik så hurtigt: "Englene vil være til stede ved hans begravelse før os, ligesom de var til stede ved begravelsen af Hanzala. Vi vil ikke kunne nå ham før dem.”

"Da vores Mester, Profeten kom tæt på Sa'd ibn Mu'âz, så Han, at han var gået bort. Da Han kom hen til hans seng, sagde Han, ved at nævne Sa'd ibn Mu'âz' kælenavn: "O Abû Amr! Du var den bedste af høvdingene. Må Allahu ta'âlâ give dig lyksalighed og de bedste belønninger! Du har indfriet dit løfte til Allahu ta'âlâ. Allahu ta'âlâ vil også give dig det, som Han lovede!" I mellemtiden var Sa'd ibn Mu'âz' mor reciterede denne kuplet grædende;³¹²

Hvordan kan hun holde det ud, ak, for hans mor!
Tålmodighed er påkrævet, jeg græder over det, jeg har oplevet!....

Aslam ibn Hârith rapporterede følgende: "Rasûlullah kom til Sa'd ibn Mu'âz' hus. Vi ventede ved døren. Rasûl al-akram (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) kom ind. Han tog store skridt. Vi gik efter Ham. Da Rasûlullah gav os tegn til at stoppe, stoppede vi og vendte tilbage. Der var ingen indenfor, bortset fra Sa'd's lig. Rasûlullah blev der et stykke tid, og så kom Han ud. Jeg var nysgerrig, så jeg spurgte: "O Rasûlullah! Hvad er grunden til, at du tog så store skridt? Herpå svarede Han: "Jeg har aldrig været

³¹¹ Ibn Hishâm, as-Sira, II, 245; Wâqidî, al-Maghâzî, II, 519; Ibn Sa'd, at-Tabaqât, II, 75; Suhaylî, Rawzu'l-unf, III, 449; Ibn Kesîr, Sire, III, 242.

312 Ibn Hishâm, as-Sira, II, 250.

i en forsamling, der var så overfyldt. (Englene fyldte der.) En af englene tog mig på sin vinge, så jeg kunne sætte mig ned. Derefter sagde Han, ved at nævne Sa'd ibn Mu'âz' kælenavn: "Nyd velsignelserne, O Abû Amr! Nyd velsignelserne, O Abû Amr!, Nyd velsignelserne, O Abû Amr!"" Hans død gjorde Rasûlullah og Ashâb al-kirâm meget triste; de græd. Ved hans begravelse samledes alle Ashâb al-kirâm. Vores elskede Profet dirigerede hans janâza namâz. Han bar hans lig. Mens Ashâb al-kirâm bar Sa'd ibn Mu'âz's lig, sagde de: "O Rasûlullah! Vi har ikke set et lig så let at bære før." Herpå svarede vores Mester, Profeten: "Engle er steget ned, de bærer ham!" Mens hans begravelse blev udført, for at tale dårligt om ham, sagde munâfiqerne: "Hvor let!" Vores elskede Profet svarede: "Halvfjerds tusind engle er steget ned til Sa'd´s begravelse. Indtil nu var de ikke steget så overfyldt ned til verden.”

"O min Allah! Sa'd
kæmpede på Din vej for Din

tilfredshed. Han troede på
Din Rasûl. Giv ham lethed."

Hadîth ash-sharîf

Abû Sa'îd al-Khudrî berettede, at hans bedstefar fortalte ham: "Jeg var en af de personer, der gravede Sa'd ibn Mu'âz' grav. Da vi begyndte at grave hans grav, udgik der en lugt af moskus fra graven!" Shurahbil ibn Hasana rapporterede: "Mens Sa'd ibn Mu'âz blev begravet, havde en person taget en håndfuld jord fra hans grav. Da han bragte den hjem til sit hjem, blev denne jord til moskus. Mens hans krop blev nedsat i graven, satte vores Mester, Profeten sig ned ved siden af hans grav, Hans velsignede øjne var fyldt med tårer, Han holdt Sit velsignede skæg og følte sorg. Han sagde: "Over Sa'd ibn Mu'âz' død rystede Arsh."

Engang fik vores Profet meget værdifuldt tøj som en gave. Da Ashâb al-kirâm så det og nævnte, hvor smukt tøjet var, svarede Han ved at sige: "Sa'd ibn Mu'âz's lommetørklæder i Jannah er smukkere end dette tøj."

Abû Sufyân´s søgen efter hævn

En dag, da de vendte tilbage fra Trench´s Ghazwa, mens han sad blandt sin stamme, sagde Abû Sufyân til dem: "Er der ingen, der vil tage vores hævn over Muhammed!" En beduin hørte disse ord og gik hen til Abû Sufyân. Han sagde: "Hvis du sørger for mine behov, vil jeg udføre dette arbejde. Jeg kender vejene godt, og jeg har en skarp dolk. Jeg frygter heller ikke nogen." Abû Sufyân opfyldte hans krav og ønsker. Han købte en kamel og gav den til ham og bad ham om at holde denne sag hemmelig. Beduinen forlod Mekka om natten og ankom snart til Medîna. Han erfarede, at Profeten 'alaihis-salâm var hos Banî Abdulashal-stammen. Han bandt sin kamel og nåede dertil til fods. Vores Mester, Profeten rådgav i denne stammes masjid. Da Han så beduinen på afstand, sagde Han: "Der er en ond idé i den person. Men Allahu ta'âlâ´s nåde og velsignelse vil være et slør mellem ham og mig."

Beduinen gik hen imod Rasûlullah. I det øjeblik greb Usayd ibn Hudayr fat i ham og trak ham tilbage. Han sagde: "Hold dig væk fra Rasûlullah, O forbandede," og rakte ud efter hans bælte og så dolken på hans talje. Han forstod, at han havde dårlige hensigter. Beduinen faldt for Usayds fødder og råbte: "Rør ikke ved mit blod". Usayd tog ham med til Rasûlullah. Profeten 'alaihis-salâm sagde: "O beduin! Sig sandheden, hvem er du? Intet andet end sande ord vil hjælpe dig. Hvis du lyver, har Allahu ta'âlâ informeret mig om din idé." Beduinen bad om tilgivelse og forklarede situationen. Med ordre fra Rasûlullah blev han fængslet.

Den næste dag lod Rasûlullah ham bringe til sig og sagde: "Jeg undskyld, gå hvorhen du vil. Men lad mig tilbyde dig noget bedre." Beduinen spurgte: "Hvad er det?" Rasûl 'alaihis-salâm sagde: "Jeg vil have dig til at vidne om Allahs enhed og mit profetskab." Beduinen sagde straks kalima ash-shahâdah og sagde: "O Rasûlullah. Jeg har aldrig frygtet nogen. Da jeg så dig, kom jeg til fornuft. Du vidste, hvad jeg havde i tankerne. Ingen andre end Abû Sufyân og jeg vidste det. Jeg forstod, at du er Allah´s Rasûl og under Hans beskyttelse; Abû Sufyân's idé er en ond idé."

På grund af Abû Sufyân's forsøg på at gøre skade, sendte vores elskede Profet sall- Allahu 'alaihi wa sallam Amr ibn Umayya og Damra tabni Aslam til Mekka for at dræbe Abû Sufyân, hvis de fandt en chance. Mens disse to sahâbi lavede tawâf ved Kâ'ba, genkendte en jâriya dem. Hun råbte: "O Mekka-folket! Vågn op, det er Amr og Ibn Umayya." Da folket genkendte dem, delte de sig.

Amr gik ind i en hule i et af Mekka´s bjerge og gemte sig der. Ibn Aslam tog til Medîna. Et par dage senere kom Amr ud af hulen. Han stødte på to spioner fra Abû Sufyân. Han dræbte den ene af dem med en pil, den anden flygtede. Derefter nåede Amr sikkert frem til Medîna. Da Abû Sufyân hørte dette, blev han forskrækket.

Nogle vigtige begivenheder i det femte år af Hegira

Vores Mester Rasûl al-akram blev gift med Zaynab bint Jahsh i Dhu'l-qâdahmåneden.³¹³ Det år blev hijâb âyat al-karîmas nedkommet, og muslimsk kvinderne blev pålagt at tildække sig.³¹⁴

Muzayna-stammen, som boede omkring det lysende Medîna, sendte udsendinge og blev muslimer. De blev betragtet som muhâjirer.³¹⁵ Igen det år skete der et jordskælv og en måneformørkelse. Desuden blev hajj'en fard (en handling eller ting, som er befalet af Allahu ta'âlâ i Qur'ân al-karîm) i det år. Efter Trench´s Ghazâ, nogle af de omkringliggende stammer anerkendte den islâmiske stats magt. Derefter begyndte de at tænke, at det rigtige var at være venner med muslimer eller endda at omfavne islam. Nogle af dem kom til vores Mester, Profeten, og blev beæret ved at blive muslimer.

Verdens Mester sall-Allahu 'alaihi wa sallam dannede militære enheder fra Sin Ashâb for at udbrede Islâm-religionen. Han sendte dem ud for at invitere de omkringliggende stammer til Islâm. Til nogle stammer tog Han selv af sted. Nogle stammer, såsom Dûmatu'l-Jandal-folket, accepterede de givne råd og blev muslimer. Nogle andre stammer, såsom Ghatfâniterne og Lihyân-sønnerne, var bange for at konfrontere muslimske soldater, og de løb væk. Således blev stammerne i dette område intimideret.

Ghazwa af Banî Lihyân

Ved Rajî'-hændelsen martyriserede polyteisterne Âsim ibn Thâbit, Khubayb ibn Adiy og deres venner radiy-Allahu 'anhum ajma'în. Vores Mester, Profeten, var meget bedrøvet og knust. Han ventede på et passende tidspunkt til at få dem til betale for deres handlinger. Fordi de har forrådt. Da betingelserne var rette, marcherede de mod Banî Lihyân med to hundrede mand. Han forlod Abdullah ibn al-Umm Maktûm som Sin stedfortræder i Medîna. For at narre fjenden gjorde de som om de ville gå til Damaskus og ankom til Rajî'-floden, hvor mu'min´er blev dræbt. Her bad de Âsim og hans venner om tilgivelse fra Janâb al-Haqq. Da Banî Lihyân-folket hørte, at den

³¹³Ibn Sa'd, at-Tabaqât, III, 42; Tabarî, Târikh, II, 231.

³¹⁴ Bukhârî, "Tawhid", 22; Ibn Sa'd, at-Tabaqât, VIII, 106. ³¹⁵ Ibn Sa'd, at-Tabaqât, I, 291.

islâmiske hær var på vej, løb de op i bjergene. Vores Profet og Hans Ashâb opholdt sig der i en dag. De sendte soldater til de omkringliggende områder. Uanset hvor meget de søgte, kunne de ikke finde dem. Men denne frygt var nok for dem. Så ankom Ashâb al-kirâm til Usfân. Til Hadrat Abû Bakr sagde Rasûlullah sall-Allahu 'alaihi wa sallam: "Med ti mænd skal du scanne området til Ganim og komme tilbage." De vantro hørte stemmerne fra Islâm´s soldater, og frygt ramte dem. De forsvandt ind i bjergene. Muslimerne stødte ikke på nogen. Men denne ekspedition var som en rekord i dominans overfor polyteisterne. Derefter vendte de tilbage til Medîna. Denne ekspedition varede i fjorten dage.

"Sa'd ibn Mu'âz's
lommetørklæder i Jannah er

smukkere end dette tøj."

Hadîth ash-sharîf

Ghâba's Ghazâ

Dette kaldes også Ghazwa al-Qarda. Rasûlullah havde en kamel med tyve kalve. Abû Zarrs søn radiy-Allahu 'anh var ved at lade dem græsse på en mark. En onsdag aften kom en person ved navn Uyayna ibn Hasin fra Farâza-stammen med fyrre ryttere og martyriserede Ibn Abî Zar. De tog afsted med kamelerne.

Da denne nyhed nåede Rasûlullah, forlod Han Abdullah ibn al-Umm Maktûm som Sin stedfortræder i Medîna og tog af sted med fem hundrede ryttere. Han gav Mikdâd ibn Aswad radiy-Allahu 'anh et banner og sendte ham med en gruppe Ashâb som forreste linje. Han sendte Salama ibn Akwa' radiy-Allahu 'anh mod de vantro. Rasûlullah sall-Allahu 'alaihi wa sallam oprettede hovedkvarteret i Zî Qarda.

Fortropet nåede frem til fjendens bagtrop. Hadrat Abû Katâda dræbte den vantro Masâdat'ul Fazârî. Hadrat Ukâsha dræbte Ibbân ibn Amr. En person fra Âhl al-Islâm blev martyrdød. Hadrat Salama ibn Akwa' jagtede efter de vantro. Han var meget god til at skyde med pile. Han dræbte mange af de forbandede og sårede de fleste af dem. Han fik dem til at efterlade deres varer og tog ti af kalvene tilbage. Da Abû Katâda kom til hovedkvarteret, bad Rasûlullah for ham: "O min Allah! Giv Abû Katâda sundhed og gør ham rask indtil slutningen af hans liv!" Rasûlullah gav Masâdat'ul Fazârî's hest og våben til Hadrat Abû Katâda. After Abû Katâda, kom Hadrat Salama ibn Akwa'. Han havde polyteisternes heste med sig. Vores Profet, efter modtog og lykønskede ham og sagde: "I dag er den bedste af vores kavaleri Abû Katâda, og den bedste af vores infanteri er Salama ibn Akwa'."

Denne ekspedition gav en uforglemmelig lærestreg til polyteisterne, som vovede at lægge hånd på en Profet´s ejendom, og til de andre stammer. De opholdt sig i Zî Qarda i en dag og en nat. Derefter vendte de tilbage til Medîna. Denne ekspedition varede i fem dage.

Din ankomst er medfølelse og glæde, O Rasûlullah,
Dit udseende er kuren for den elskendes problemer, O Rasûlullah.

Mens Âdam var mellem vand og ler, var du Profet,
Det er helt sikkert passende, at du er leder af profeterne, O Rasûlullah.

Awliyâ nåede perfektion ved hjælp af din nûr, O Rasûlullah,
Din eksistens er den præcise reflektion af Allah, O Rasûlullah,

De har nået Allah og alle mulige spirituelle smagsoplevelser af dig,
Din handling er en velgørenhed for dem, der har brug for hjælp, O Rasûlullah.

Gå i forbøn for Hudâyî, både indadtil og udadtil,
Han er en tigger, som har søgt tilflugt ved din dør, O Rasûlullah!

Aziz Mahmûd Hudàyì

³⁰⁷ Ibn Hishâm, as-Sira, II, 234; Wâqidî, al-Maghâzî, I, 497; Ibn Sa'd, at-Tabaqât, II, 74; Suhaylî, Rawzu'l-unf, III, 436.