Regn bøn
Der var en alvorlig tørke i det sjette år af Hegira-perioden. Der faldt ikke en eneste dråbe regn fra himlen. Derfor var der ikke en eneste grøn plante på jorden. Mennesker og dyr led af sult. Folk informerede vores elskede Profet ('alaihissalâm) om deres ønske på en fredag i Ramadân ash-sharîf måneden: "O Rasûlullah! Bed, så Allahu ta'âlâ vil skænke os regn!...." Sammen med Hans Ashâb, vores Mester, Profeten gik ud i ørkenen. Uden at recitere adhân eller qamat, udførte de en namâz på to rak'at´er. Vores Mester, Profeten, vendte Sin ridâ (cardigan) ud og indad. Så løftede Han Sine velsignede arme, indtil Hans velsignede armhuler kunne ses gennem Hans ærmer og begyndte at bønfalde;
"I dag er den bedste af vores
kavaleri Abû Katâda, og den
bedste af vores infanteri er
Salama ibn Akwa'."
Hadîth ash-sharîf
"O min Allah! Skænk os regn!..." De Ashâb al-kirâm sagde, "Âmîn! Âmîn!"
I det øjeblik var himlen klar, der var ingen skyer. Mens vores Mester Rasûl al-akram bad, begyndte det at blæse, og man kunne se, at himlen var dækket af skyer. Så begyndte det langsomt at regne. Denne gang påkaldte verdenernes Mester: "O min Allah! Lad det regne kraftigt og gør det gunstigt for os!" I det øjeblik begyndte en regnbyge.
Der var intet tørt sted på vores Mester, Profeten og Ashâb al-kirâms tøj. Da de nåede deres hjem, var der vand overalt. Alle gik i vandet. Regnen fortsatte. Den dag, dagen efter og dagen efter... Ved den næste fredags namâz tid, sagde Ashâb al-kirâm: "O Rasûlullah! På grund af regnen begyndte vores huse at falde sammen, vores dyr begyndte at drukne. Være venlig at påkalde Allahu ta'âlâ, så regnen stopper!" Vores elskede Profet smilede og påkaldte, idet Han løftede Sine hænder;
"O min Rabb! Send denne regn til landsbyerne, skovområderne og dalene!" I det øjeblik stoppede ugens regn, og de nævnte steder begyndte at modtage regnen.
Hele universet er fyldt med nûr,
Den nat Muhammed blev født,
Mu'min og munâfiq blev adskilt,
Den nat Muhammed blev født.
Fra himlen blev nûr hældt,
Âwliyâ og fromme forenede sig,
Munkenes tunger blev bundet,
Den aften, hvor Muhammed blev født.
