ASHÂB AF VORES MESTER, PROFETEN
Vores Profet´s venner: Kvinder eller mænd, børn eller voksne, en troende, der så vores Mester Rsasûlullah i det mindste et øjeblik, eller hvis han var blind, som talte med Ham i det mindste et øjeblik, og døde som muslim, kaldes en Sâhib eller en Sahâbî. Når de er flere end én, kaldes de Ashâb al-kirâm eller Sahâba al-kirâm eller Sahb (radiy-Allahu 'anhum ajma'în). En person, der var vantro, da han så Rasûlullah og blev troende efter Profetens død, eller en person, der var troende, da han så Ham og frafaldt islam efter Profetens død, er ikke en Sahâbî. Hvis en person, der frafaldt islam (efter den velsignede begivenhed, der havde gjort ham til sahâbî), blev muslim igen, er han stadig en sahâbî. Siden vores Mester er også Profet for jinnerne, og en jinn kan også blive sahâbî.
"Muhammed
('alaihis-salâm) er
Allahu ta'âlâs Rasûl.
De, der er sammen
med Ham (det vil sige
Ashâb al-kirâm) er
alle hårde over for
de vantro. Alligevel
er de barmhjertige
(medfølende) over
for hinanden.
Fath: 29
Efter Profeterne og englenes overordnede, Ashâb al-kirâm er de mest overlegne af alle skabninger. Hver enkelts navn skal nævnes respektfuldt med "Hadrat" eller "radiy-Allahu 'anh".
De, der tror på, at Muhammed 'alaihis-salâm er en Profet, dvs. alle muslimer uanset deres etnicitet eller land, kaldes Muhammed 'alaihis-salâm's ummat. Hver eneste Ashâb al-kirâm er overlegen over hele denne ummat. Med hensyn til Sahâbîernes dyd og overlegenhed, står der i âyat al-karîmas, i maal:
"I er den mest lovende, den bedste af ummat'erne."553 "Allahu ta'âlâ er tilfreds med dem, der troede først blandt de Muhâjirer og Ansârer, og dem, der følger deres eksempel i godhed (dem, der følger deres vej). Og de er også tilfredse med Allahu ta'âlâ. Allahu ta'âlâ har forberedt Jannah´er, under hvilke der flyder floder, for dem. De vil forblive der i evigheden. Det er en stor frelse."554 "Muhammed ('alaihis-salâm) er Allahu ta'âlâs Profet. De, der er sammen med Ham (det vil sige Ashâb al-kirâm) er alle hårde over for de vantro. Alligevel er de barmhjertige over for hinanden. Du vil se dem ofte lave rukû' (bukke sig, med begge hænder på knæene under udførelsen af namâz) eller lave sajda (nedkast under namâz). De ønsker Janâb al-Haqq's gunst og at Han er tilfreds med dem med disse ibâdat´er og den medfølelse de viser folk. Det kan ses på deres ansigter, at de laver mange sajda´er (Der er tegn og mærker på at de laver sajda på deres ansigter). Således er de beskrevet i Tawrât. Deres beskrivelse i Injil er; en afgrøde, der sætter sit skud frem, og styrker den så, at den bliver kraftig og står fast på sin stamme, som er til glæde for såerne. (Ashâb al-kirâm var sådan. De var også få og svage, men voksede og blev styrket). Dette gjorde de vantro og benægterne hadefulde og vrede. Hvad angår dem, der tror og gør retfærdige gerninger, har Allah lovet dem tilgivelse og en stor belønning." 555
Nogle hadîth ash-sharîf´er om Ashâb al-kirâm:
"Forband ikke min Ashâb! For dem, der lever efter min Ashâb, selv hvis de giver guld så meget som et bjerg som sadaqa, vil de ikke opnå velsignelser, der svarer til eller blot halvdelen af det, som min Ashâb opnår for at have givet en håndfuld byg som sadaqa!"556
553 Sûrah Âl-i 'Imran: 3/110.
554 Sûrah at-Tawba: 9/100.
555 Sûrah al-Fath: 48/29.
556 Bukhârî, "Fadâil-us-Sahâba", 5; Abû Dâwûd, "Sunnat", 11; Tirmidhî, "Manâqib", 70; Ibn Mâja, "Muqaddima", 31; Ahmad ibn Hanbal, al-Musnad, III, 11; Bayhaqî, as-Sunan, II, 116.
"Mine Ashâb er som stjernerne på himlen. Hvis du følger en af dem, vil du opnå vejledning (til den rette vej)."557
"Du må ikke have fjendskab mod min Ashâb! Frygt Allahu ta'âlâ! De, som elsker dem, gør det, fordi de elsker mig. De, der er fjender af dem, er det, fordi de er fjender af mig. De, der sårer dem, sårer mig. Og de, der sårer mig, sårer helt sikkert Allahu ta'âlâ."
"De bedste af min ummat er folk fra min tid (Ashâb al-kirâm). Næste er de troende, der vil komme efter dem, og næste er dem, der vil efterfølge dem."
"Jahannams ild vil ikke brænde en muslim, der har set mig, og heller ikke enhver muslim, der har set dem, der har set mig."558
Disse âyat al-karîma´er og hadîth ash-sharîf´er viser tydeligt Ashâb al-kirâms overlegenhed og dyder.
Ashâb al-kirâm er de mest pålidelige autoriteter med hensyn til religiøse regler. For de havde lært Koranen al-karîm fra vores Profet, og de underviste og forklarede den til andre mennesker. Viden om vores Profets handlinger og ord afhænger af rapporterne fra disse mennesker, som så og hørte dem personligt.
Således udgjorde alle de regler, som disse mennesker rapporterede, grundlaget for hadîth ash-sharîferne.
I Islâm blev ijmâ al-ummat, dvs. de lærdes enstemmighed, helt og aldeles opfyldt i Ashâbs tid alene. Desuden er hver eneste Ashâb en mujtahid lærd, hvis ord er beviser i religionen. De er overlegne i forhold til andre mujtahider, der levede efterfølgende.
Lærde fra Ahl as-sunnat klassificerer Ashâb al-kirâm (radiy-Allahu ta'âlâ 'anhum ajma'în) i tre kategorier med hensyn til overlegenhed:
1. Muhâjirîn (udvandrere): De, der forlod deres hjem, lande og slægtninge i Mekka eller andre steder og migrerede til Medîna før erobringen af Mekka. Disse mennesker omfavnede Islâm enten før eller efter at have sluttet sig til Rasûlullah (sall-Allahu ta'âlâ 'alaihi wa sallam) (i Medîna). Hadrat Amr ibn Âs var en af dem (radiy-Allahu 'anhum ajma'în).
2. Ansâr (hjælpere, støtter): Muslimer, der boede i byen Medîna eller på steder i nærheden af den, samt dem, der var i de to stammer kaldet Aws og Hazraj, kaldes Ansâr. Fordi disse mennesker lovede alle former for hjælp og ofre for vores Mester Rasûlullah og Mekka-folket, og de holdt deres løfter (radiy-Allahu 'anhum ajma'în).
3. Andre Sahâbî'er: De er ikke Muhâjirîn eller Ansâr; de er de muslimer, der kom fra andre steder og blev beæret ved at være i nærvær af vores Mester, Profeten (sall- Allahu 'alaihi wa sallam). De er de mennesker, der blev troende andre steder eller ved erobringen af Mekka. De kaldes kun sahâbî´er (radiy-Allahu 'anhum ajma'în).
De fire Khalîfaer af Rasûlullah er de mest overlegne af Ashâb al-kirâm. I overensstemmelse med deres kronologiske succession i kalifatet: Hadrat Abû Bakr, Hadrat 'Umar, Hadrat 'Uthmân og Hadrat Alî.
De næstmest overlegne sahâbîer er de resterende seks af de ti heldige mennesker,
557 Shamsaddîn Shâmî, Subulu'l-Hudâ, X, 329.
558 Bukhârî, "Rikâk", 7; Muslim, "Fadâil-us-Sahâba", 319; Nasâî, "Iman", 29; Ahmad ibn Hanbal, al-Musnad, I, 438.
som var Ashara al-Mubash-shara, dem der blev velsignet med Jannahs glædelige budskab; Talha ibn Ubaydullah, Zubayr ibn Awwâm,
"Mine Ashâb er som
stjernerne på himlen.
Hvis du følger en
af dem, vil du opnå
Abdurrahmân ibn Awf, Sa'd ibn Abî Waqqâs, Sa'îd ibn Zayd, Abû Ubayda ibn Jarrâh, samt Hadrat Hasan og Hadrat Husayn (radiy-Allahu 'anhum ajma'în).
vejledning.
Hadîth ash-sharîf
De mest overlegne af dem er de fyrre mennesker, som var de første til at blive muslimer. Efter dem, kommer de tre hundrede og tretten sahâbî'er, der sluttede sig til Badr-Ghazâ. Derefter kommer de syv hundrede helte, der kæmpede i Uhud- Ghazâ. Efter dem er de fjorten hundrede mennesker, der lovede Rasûlullah under et træ i det sjette år af Hegira og sagde: "Vi vil hellere dø end at vende tilbage." Denne velkendte pagt kaldes "Bî'at ar-Ridwân".559
Antallet af Ashâb al-kirâm: Der var tolv tusinde sahâbî'er under erobringen af Mekka, tredive tusinde sahâbî'er under Tabuk-Ghazâ og halvfems tusinde under Rasûlullah's Farvel-Hajj. Der var omkring hundrede og fireogtyve tusinde sahâbî'er på jorden på tidspunktet for Rasûlullahs død. Der er også andre rapporter om dette emne.560
De sidste, der dør blandt Ashâb al-kirâm, er dem: Abdullah ibn Awfâ døde i byen Kûfa i H. 86 (705 e.Kr.). Abdullah ibn Yasr døde i Damaskus i H. 88 (706 e.Kr.). Sahl ibn Sa'd døde i Medîna i 91 (709 e.Kr.), da han var hundrede år gammel. Anas ibn Mâlik døde i Basra i 93 (711 e.Kr.). Abû't Tufayl Âmir ibn Wâsila døde i Mekka i 100 (AD 718) (radiy-Allahu 'anhum ajma'în).
Efter vores Profets død, også i æraen med de fire khalîfaer, holdt Ashâb al-kirâm deres løfte om at udbrede Islâm-religionen og at lave jihad. De brød aldrig deres ord. De forlod alle deres hjem og landområder; de forlod Arabien og spredte sig overalt. De fleste af dem, der tog af sted, vendte ikke tilbage, de lavede jihad hvor de nåede frem og spredte Islâms religion, indtil de døde. På kort tid blev mange lande således erobret. Islâm spredte sig hurtigt i de erobrede lande.
Alle Ashâb al-kirâm er retfærdige. De er alle lige i forhold til at formidle Islâm. Det var dem, der kompilerede Koranen al-karîm. Det var dem, der rapporterede hadîth ash-sharîfer fra vores Profet. At elske dem alle, er den vigtigste, uundværlige regel for at være i Ahl as-sunnat trosretning. (Der er skrevet og udgivet mange bøger, der informerer om Ashâb al- kirâms tjenester til Islâm, deres eksemplariske liv, deres dyder, navnene på dem alle og deres biografier. De tyrkiske bøger "Sahâba - the Blessed" og "Manâkib-i Chihâr Yâr-i Guzîn" udgivet af Hakikat Kitabevi. Udgivelser er meget værdifulde.)
Efter Profeterne og englenes overordnede, Ashâb al-kirâm er de mest overlegne af alle skabninger. Hver enkeltes navn skal nævnes med respekt.
559 Ahmad ibn Hanbal, al-Musnad, I, 59; II, 101, 120; Ibn Hishâm, as-Sira, II, 315; Wâqidî, al-Maghâzî, I, 279; Ibn Sa'd, at-Tabaqât, II, 97.
560 Rehber (Guide) Encyclopedia, V, 206/II-7.
Muhammed er den elskede af universets Rabb,
Hans krop er ren, Hans navn er Ahmad, Han er barmhjertigheden til universet.
Han har smukke akhlâq, modtageren af Lawlâke...
Kilden til viden, adab, fayz, nûr og kærlighed.
Han er det virkelige medium mellem Haqq og slaven,
Hans ord er kuren for sjæle, Hans navn er for resten af hjerter.
Han er den virkelige helbreder for de sorgfulde hjertesyge.
Ikke kun Ham selv, men også Hans ummat er højere end englene.
Haqq sendte hjælpere til Hans fornemme slave,
Han gjorde de slaver, Han elskede mest, til Ashâb for Ham.
Rasûlullah sagde, deres vej er min vej,
Han viste, at dette århundrede som det bedste af århundreder.
De elskede Muhammed Mustafâ mere end livet selv,
De forlod enhver verdslig ting kun for Hans skyld.
De gav deres liv for at udbrede Islâm uden videre.
Yâ Rabb, hvilken smuk tilstand, yâ Rabb, hvilken herlighed.
En enkelt sohbat med Ham, og deres nafs blev renset,
Deres hjerter var med ma'rifat, fayz, nûr'n tajallî besat.
Tilstande, der var særegne for Awliyâ, tog dem et øjeblik at opnå;
Og de fulgte Ham altid, hvilken stor ære at opnå.
De er alle retfærdige, uden skyld og aldrig grusomme mod nogen;
Aldrig efter deres nafs ville de længes efter kalifatet.
Heller ikke kæmpe for det formål eller såre hinanden;
De indtager den højeste position, og mujtahider er de alle sammen.