AHKÂM AL-ISLÂMIYYA (AHKÂM AL-SHAR'IYYA)

Hvem kaldes mukallaf

underviser i viden."

Mænd og kvinder, der er ved godt sind og har nået puberteten, kaldes "Mukallaf". Mukallaf-folk er ansvarlige for at overholde Allahu ta'âlâs bud og forbud. I vores religion er mukallaf-folk først påbudt at have îmân og derefter at udføre ibâdat´er. De skal også afholde sig fra handlinger, der er harâm (forbudte) og makrûhs (uønskede, krænkende).

Hadîth ash-sharîf

'Aql (intellekt) er en forståelseskraft. Det er blevet skabt til at skelne godt fra ondt.

Drenge kommer i puberteten, når de er 12 år. Der er tegn, der viser, at en dreng er kommet i puberteten. Hvis disse tegn ikke forekommer (hvis drengen ikke har sædceller), anses han for at have nået puberteten, når han fylder femten år. Piger kommer i pubertet, når de fylder ni år. Hvis en pige ikke har tegn på at komme puberteten (hvis hun ikke begynder at få menstruation), så anses hun for at have nået puberteten, når hun fylder femten år.

Af'âl al- mukallafîn

Af'âl al-mukallafîn er otte: Fard, wâjib, sunnat, mustahâb, mubâh, harâm, makrûh og mufsid.

1- FARD: Ting, som Allahu ta'âlâ klart og definitivt befaler i Koranen al-karîm, kaldes fard. Det er harâm at afvige fra fard´er. De, der ikke tror og anser dem for vigtige, bliver vantro.

Nogle eksempler på fard er at have îmân, udføre abdast, ghusl, fem gange af daglig namâz, faste i Ramadân, give zakât og tage til hajj, når man er rig.

2- WÂJIB: De bud, der er definitive som fard´er. Udførelse af witr og Eid namâz, ofring af et dyr (qurbani) og afgivelse af fitra (sadaqa al-fitr) når de er rige. Wâjib's sats er som fard.

3- SUNNAT: Ting, som Allahu ta'âlâ ikke klart har befalet, men som er handlinger, som vores Profet roste, eller som Han plejede at gøre, eller som Han ikke forbød, selvom Han så dem udført, kaldes "Sunnat". Det er kufr (vantro) at være ubehagelig over for en sunnat. Det er ikke syndigt ikke at gøre dem, så længe man kan lide dem. Men enhver, der undlader dem konstant og uden en god undskyldning, fortjener at blive frataget deres belønninger og blive forkastet. Det er f.eks. sunnat at sige adhân, iqâmat, at udføre namâz i jamâ'at (forsamling), at bruge miswâk i abdast, at give et festmåltid den aften, man bliver gift, at få sit barn omskåret.

4- MUSTAHÂB: Det kaldes også mandub eller âdâb. Det er sunnat al-ghayr almuakkada. Det er ting, som er gjort og som vores Mester, Profeten, kan lide, selv om Han udførte dem en eller to gange i Sit liv. For eksempel: At navngive et nyfødt barn, når det er syv dage gammelt, at udføre et aqîqa-offer for at velsigne en søn eller datter, at bære pænt tøj, at bruge dejlige dufte. De, der udfører disse, får mange thawâbér. Hvis de undlades, er der ingen synd.

5- MUBÂH: Handlinger, der hverken er beordret eller forbudt. Ting, der er mubâh, tjener man synder eller thawâb afhængigt af hensigten hos den person, der gør dem. For eksempel er det at sove, spise forskellige halâl madvarer, bære forskellige halâl tøj mubâh. Hvis disse ting gøres med den hensigt at adlyde Islâm, at udføre Islâms regler, vil de bringe thawâb. Som f.eks. at spise eller drikke med den hensigt at være sund og gøre ibâdat´er.

6- HARÂM: Det er ting, som er blevet klart forbudt af Allahu ta'âlâ i Koranen alkarîm. At udføre harâmiske handlinger eller bruge harâmiske ting er helt sikkert forbudt. En person, der siger "halâl" om noget harâm eller "harâm" for noget halâl bliver en kâfir (vantro). Det er fard og bringer mange belønninger for at undgå ting, der er harâm.

Mord, ægteskabsbrud, sodomi, spil, drikke vin og alle former for alkoholiske drikke, løgn, tyveri, spise svinekød, blod og ådsler, kvinder, der går ud, mens deres hoveder, arme og ben er utildækkede, alt dette er harâm og alvorlige synder. Hvis en person reciterer Basmala før han begår disse synder, eller tror at de er halâl, eller ikke lægger vægt på det faktum at de er blevet gjort harâm af Allahu ta'âlâ, bliver en vantro. Hvis han begår dem, selvom han tror, at de er harâm og er bange for straf, bliver han ikke vantro. Han vil dog fortjene at blive pint i Jahannam. Hvis han insisterer på at begå harâm og ikke angrer, vil det medføre, at han mister sin îmân (tro) ved sit sidste åndedrag.

7- MAKRÛH: Det er ting, som Allahu ta'âlâ og Muhammed 'alaihis- salâm ikke bryder sig om. Disse ting mindsker ibâdat´s belønninger. Makrûher er af to typer: Tahrîmî makrûh: Tahrîmî makrûh er udeladelse af en wâjib, og det er tæt på harâm. At begå dem kræver pine. De er ting som at udføre en namâz i perioden for solopgang og solnedgang.

Tanzîhî makrûh: De er handlinger, der er tæt på mubâh, dvs. halâl, eller handlinger, som det er bedre for dig at lade være med at gøre dem end at gøre dem. Som f.eks. at undlade de handlinger, der er sunnat al-ghayr al-muakkada eller mustahâb.

8- MUFSID: I vores religion er det ting, der ophæver, gør en legitim handling eller en påbegyndt tilbedelse ugyldig, såsom îmân, namâz, ægteskab, hajj, zakât, køb og salg. For eksempel er det vantro at bespotte Allahu ta'âlâ eller Koranen al-karîm; disse handlinger annullerer îmân. At grine, mens man udfører namâz, annullerer abdast og namâz. At spise eller drikke noget under fasten bevidst ophæver fasten.

De, der udfører fard´er, wâjib´er og sunnat´er, og de, der afholder sig fra harâm´er og makrûh´er, får ajr, det vil sige thawâb (belønning, velsignelse). De, der begår harâm´er og makrûh´er, og de, der ikke udfører fard´er og wâjib´er, vil være syndige. Thawâb af at afholde sig fra en harâm er mange gange større end thawâb af at udføre en fard. Den thawâb, der følger af at udføre en fard, er større end den thawâb af at afholde sig fra en makrûh. Thawâb af at afholdesig fra en makrûh er mere end thawâb af at udføre en sunnat.

Hvad er ibâdat (tilbedelse)?

Ibâdat er at overholde de bud og forbud fra Allahu ta'âlâ, som har skabt os og alt, hvad der eksisterer, som holder os i live hele tiden, som beskytter os mod synlige og usynlige ulykker, som skænker os forskellige velsignelser hvert øjeblik. Det er en menneskelig pligt for folk at takke Allahu ta'âlâ, som sender utallige velsignelser til dem, så meget som deer i stand til. Det er en pligt, en gæld, som fornuften påbyder. Men folk har fejlagtige sind. Deres ræsonnement er ufuldstændigt. De kan ikke finde de ting, som kan være taknemmelige, ærbødige Allahu ta'âlâ. Pligterne til at takke og respektere, medmindre de er erklæret af Allahu ta'âlâ, kan i virkeligheden være fornærmende.

"En lille ibâdat udført
med viden er bedre end

mange ibâdat´er udført

Nu er de pligter, som folk har med hjertet, tungen og kroppen, og som de skal udføre for at takke Allahu ta'âlâ, blevet fortalt af Allahu ta'âlâ, og de er blevet formidlet til os af Hans elskede Profet.

uden viden."
Hadîth ash-sharîf

Derfor skal fornuftige mennesker følge Muhammed 'alaihis-salâm for at takke Allahu ta'âlâ og tilbede Allahu ta'âlâ. Den, der følger Muhammed 'alaihis-salâm, er muslim. Ibâdat er at takke Allahu ta'âlâ, dvs. at følge Muhammed 'alaihis-salâm.

Sektioner af Islâm

Islâm har to dele: A- De ting, som skal tros af hjertet. B- Ibâdat´er, som skal udføres af hjertet og af kroppen.

De grundlæggende principper, som man skal tro på med hjerte.

Imân er at tro på, at Rasûlullah (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) er Allahu ta'âlâs Profet, at Han er Nabî, Sendebuden udvalgt af Ham, og at sige dette med hjertet og at kortfattet tro på det, som Han kortfattet overbragte, og at tro i detaljer på det, som Han detaljeret overbragte fra Allahu ta'âlâ, og at sige Kalima ash-shahâda, når som helst og så ofte som muligt. Stærk îmân er sådan, at vi, ligesom vi med sikkerhed ved, at ild brænder, slanger dræber ved forgiftning, og vi undgår dem, bør anse Allahu ta'âlâ og Hans egenskaber for store, være helt sikre på dette med hjertet, stræbe efter Hans godkendelse (ridâ') og løbe til Hans skønhed (jamâl), og passe på Hans vrede (ghadab) og tortur (jalâl). Vi bør skrive denne îmân fast på hjertet som en indskrift på marmor.

Der er seks grundlæggende principper i îmân, som vi skal tro fuldt ud på.

Det drejer sig om;

1- At tro på Allahu ta'âlâs eksistens og Enhed.

2- At tro på Hans engle.

3- At tro på de bøger, der er åbenbaret af Allahu ta'âlâ.

4- At tro på de Profeter, der er sendt af Allahu ta'âlâ.

5- At tro på den sidste dag (Yawm al-âkhir).

6- At tro på, at qadar, khair (det gode) og sharr (det onde) kommer fra Allahu ta'âlâ.

De ibâdat´er, der udføres med både kroppen og hjertet

Der er ibâdat´er, som enhver muslim absolut skal udføre, og der er regler, som skal følges, når man udfører disse pligter. Disse ibâdat´er kaldes Islâms Fundamentals of Islâm, og der er fem af dem:

1- At sige Kalima ash-shahâda.

2- At udføre de fem daglige namâz på deres rette tidspunkter.

3- At give zakât af sin ejendom.

4- At faste hver dag i Ramadân-måneden.

5- (For en person, der kvalificerer sig) til at udføre hajj én gang i sit liv.

Øjnene hos dem, der elsker dig,
Vil ikke forvilde sig mod andre,
Dem, hvis mål er dig,
Vil ikke tænke på verden eller âkhirat.

De, der gav deres hjerter til dig,
De, hvis viden når dig,
De, hvis øjne har set dig,
Vil altid have held og lykke.

De, der elsker, dør ikke,
Deres kroppe forfalder ikke,
Den, der har mistet sig selv i kærlighed,
Vil aldrig have uheld.

De, der adlyder dine befalinger,
De, der er nået frem til dig,
De, der synger som nattergale,
Ingen vil nogensinde forstå det.

De, der kender hinanden gennem din kærlighed,
De, der elsker hinanden for din skyld,
De, der nåede dit nærvær,
Vil aldrig frygte døden.

O min bror, hvis du er klog,
Gør det til din pligt at elske Haqq,
De, der ikke har smagt kærligheden,
Vil ikke have et rent hjerte.