DE GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER I ÎMÂN (TRO)

1- At tro på Allahu ta'âlâs eksistens og Enhed

(Âmantu billâhi) betyder: "Jeg tror på Allahu ta'âlâs eksistens og på Hans Enhed. Jeg bekræfter denne kendsgerning med mit hjerte og bekender den med mine læber." Allahu ta'âlâ eksisterer, og Han er Én. Han har ikke en partner eller et match. Det vil sige, der er ingen partner til Ham i Hans egenskaber eller i Hans person. Ligesom alle skabningers personer eller egenskaber ikke ligner deres skabers person eller egenskaber, er Skaberens person og egenskaber ikke som Hans skabningers person eller egenskaber.

Allahu ta'âlâ alene er Skaberen af alle lemmer, alle celler af alle skabninger fra ingenting. Ingen kan kende virkeligheden af Allahu ta'âlâs person. Han er langt fra alt, hvad der kommer til at komme i tanke. Det er ikke tilladt at tænke på Hans Person. Men vi skal huske Hans egenskaber, der er anført i Koranen al-karîm, og vi skal bekræfte Hans guddommelighed med disse egenskaber. Alle Hans egenskaber og Hans Navne er evige i fortiden (de er uden begyndelse) og evige.

Han er ikke et stof, et objekt eller en tilstand. Han har ikke en lignende, partner eller modpol. Han er ikke som de ting, vi kender eller kan forestille os. Det kan ikke forstås eller forestilles, hvordan Han er. Når vi siger "Han", er ingen af de ting, som vi kommer til at tænke på, eller som vi kan forestille os, Han.

Allahu ta'âlâ eksisterer, og Han er Én. Der er ingen anden gud, der fortjener tilbedelse end Ham. Allahu ta'âlâ er ikke med tid, sted eller retning. Han er ikke på noget sted eller i nogen retning. Han er den, der skabte tid, sted og retning. Uvidende mennesker tror, at Han er over Arsh eller oppe i himlen. Han er den, der skabte Arsh og det, der er over og under det. Noget, der er skabt senere, kan ikke være stedet for Ham, der er azalî (qadim, uden begyndelse og evig). Da Hans person ikke opholder sig på et sted, er Han også langt fra de kendte seks retninger. Han er ikke over, under, foran eller bagved, til højre eller venstre. Han er ikke i dette univers eller uden for det. At være indenfor eller udenfor er kun acceptabelt for to ting, der er skabt.

Det kan ikke siges, at Allahu ta'âlâ er overalt. Da Allahu ta'âlâ er langt fra at have et sted, er det at sige, at Han er overalt, at udpege et sted til Ham. Den, der skabte ethvert sted, det vil sige alting, er Allahu ta'âlâ. Den skabte kan ikke være Skaberens placering. På grund af dette bør vi i stedet for at sige, at Han er overalt, sige: "Allahu ta'âlâ er langt fra at have et sted." Derfor siger vi: "Allahu ta'âlâ er nærværende og seende, altid og overalt.

Hadrat Sayyid Abdulhakîm Arvâsî sagde:

"Da Allahu ta'âlâ ikke har tid eller sted, er det metaforisk at sige, at Han er til stede og ser. Det betyder, at Han er til stede og ser uden tid og sted." Da Allahu ta'âlâs enhver egenskab er uden tid og sted, er Hans tilstedeværelse og seende også uden tid og sted."

Universet blev skabt på illusionens niveau. Universet i illusionens rang ses som om konstant er muligt med Allahs kraft.

Han er Skaberen, Ejeren og den absolutte hersker over alle skabninger. Man må tro på og erkende, at der ikke er nogen, der kan dominere, befale Ham eller være Ham overlegen. Enhver form for overlegenhed, enhver egenskab af perfektion tilhører kun Ham. Der findes ingen fejl, ingen mangelfuld egenskab hos Ham. Han kan gøre, hvad Han vil. Det, Han gør, har ikke til formål at være nyttigt for Ham eller andre. Han gør ikke ting for at få en belønning. I alt, hvad Han gør, er der imidlertid skjulte årsager (hikmat´er), fordele, velsignelser og begunstigelser. Allahu ta'âlâ behøver ikke at gøre det, der er godt og nyttigt for Hans skabninger, og Han behøver heller ikke at belønne nogle mennesker eller torturere andre. Det ville passe til Hans overlegenhed og velvilje, hvis Han satte alle syndere til Jannah (Paradis). Og det ville være Hans retfærdighed, hvis Han satte alle dem, der adlyder og tilbeder Ham, i Jahannam (Helvede). Alligevel har Han bestemt og erklæret, at Han vil sende muslimer, dem, der tilbeder Ham, til Jannah og give dem fordele, og at Han evigt vil torturere de vantro i Jahannam. Han går ikke tilbage fra Sit ord. Det ville ikke være til nogen nytte for Ham, hvis alle levende væsener troede og tilbad Ham, og det ville heller ikke skade Ham, hvis alle væsener blev vantro, blev overdrevne eller ulydige over for Ham. Han vil tilgive, hvis Han vil, en person, der har begået en hvilken som helst stor synd og er død uden omvendelse, undtagen hvis der er tale om polyteisme eller vantro. Han vil torturere ham, hvis Han vil, for en let synd. Han erklærede, at Han aldrig vil tilgive dem, der dør som vantro og frafaldne, og at Han vil torturere dem evigt.

Han vil torturere i Jahannam de muslimer, der tilbeder Ham, men hvis tro (i'tiqâd) ikke er forenelig med Ahl as-sunnat´s troen, og som dør uden omvendelse. Alligevel vil sådanne muslimske folk med kætteri (bid'at) ikke forblive i Jahannam for evigt.

Det er muligt (jâ'iz) at se Allahu ta'âlâ med øjnene i denne verden, men ingen har nogensinde gjort det. På qiyâmat-dagen vil Han blive set af vantro og syndige muslimer i Hans Vrede og Herlighed og af fromme muslimer i Hans Godhed og Skønhed. Engle og kvinder vil også se Ham i Jannah. De vantro vil blive frataget dette.

Tidsforløbet, dag eller nat, kan ikke relateres til Allahu ta'âlâ. Der kan ikke være nogen forandring i Ham i nogen henseende, og det kan heller ikke siges, at Han var på denne måde i fortiden, eller at Han vil være sådan i fremtiden. Han trænger ikke ind (hulûl) i noget. Det vil sige, at Han ikke forener sig med noget. Han har aldrig en modsætning, omvendt, lighed, partner, assistent eller beskytter.

Han har hverken far, mor, søn, datter eller ægtefælle. Han er altid til stede overalt, omgiver og overskuer alt. Han er tættere på alle end halsvenen i halsen. Men Hans omgivelse, Hans nærvær, eller samvær eller nærhed er ikke som det, vi forstår ud fra disse ord. Hans nærhed kan ikke forstås med 'ulamâs (lærde) viden, med videnskabsfolks intellekt eller med Awliyâs (Allahu ta'âlâs kære slaver) kashf eller shuhûd (inspirationer, åbenbaringer). Den menneskelige fornuft kan ikke forstå deres indre betydninger. Allahu ta'âlâ er unik i Sin Person og i Sine Egenskaber. Der sker ingen ændring eller differentiering i nogen af dem. Allahu ta'âlâs Navne er uendelige. Det er velkendt, at Han har tusind og et Navn; det vil sige, at Han har åbenbaret tusind og et af Sine Navne til menneskene. I Muhammads religion 'alaihis-salâm blev nioghalvfems af dem, kaldet "Asmâ al-husnâ", åbenbaret.

"Da Allahu ta'âlâ ikke
har tid eller sted, er det

metaforisk at sige, at
Han er til stede og ser.
Det betyder, at Han er til

stede og ser uden tid og

sted."
Sayyid Abdulhakîm
Arvâsî (rahmatullahi

’alaih)

De dhâtî og thubûtî attributter (egenskaber) af Allahu ta'âlâ

Allahu ta'âlâ har seks (Attributter kaldet) Sifât adh-dhâtiyya:

1- Al-Wujûd: Allahu ta'âlâ eksisterer. Hans eksistens er evig i fortiden. Han er Wâjib al-wujûd; det vil sige, at Hans eksistens er nødvendig.

2- Al-Qidam: Allahu ta'âlâs eksistens er uden begyndelse.

3- Al-Baqâ': Allahu ta'âlâ's eksistens er uden ende. Han ophører aldrig med at eksistere. Ligesom eksistensen af en partner er umulig, så er ikke-eksistensen for Hans Dhât (Person, Essens) og Attributter umulig.

4- Al-Wahdâniyyat: Allahu ta'âlâ har ingen partner eller ligemand i Hans Dhât, Attributter og Handlinger.

5- Al-Mukhâlafatun-lilhawâdith: Hans Dhât og egenskaber ligner ikke Dhât og egenskaber hos nogen af Hans skabninger.

6- Al-Qiyâm bi-nafsihî: Allahu ta'âlâ eksisterer med Hans Dhât. Han har ikke brug for et sted. Da der ikke var noget tid eller sted, var Han eksisterende, fordi Han er fri for ethvert behov. Han vil altid være den samme i den evige fremtid, som Han havde været før Han bragte dette univers til eksistens ud af ikke-eksistens.

Allahu ta'âlâ har otte (Attributter kaldet) Sifât ath-thubûtiyya:

1- Hayât: Allahu ta'âlâ er i live. Hans liv er anderledes end skabningers liv. Hans liv, som er værdigt og særegent for Hans Dhât, er evigt i fortiden og i fremtiden.

2- 'Ilm: Allahu ta'âlâ ved alt. Hans viden er ikke lig med Hans skabelses viden. Hvis en myre går på en sort sten i nattens mørke, ser og kender Han den. Han kender de tanker og hensigter, som folk har i deres hjerter. Der sker ingen ændring i Hans viden. Den er evig i fortiden og i fremtiden.

3- Sam': Allahu ta'âlâ hører. Han hører uden nogen midler eller retning. Hans hørelse er ikke som skabningers hørelse. Denne Hans Attribut er ligesom Hans andre Attributter evig i fortiden og også i fremtiden.

4- Basar: Allahu ta'âlâ ser. Han ser uden redskaber og betingelser. Hans seende er ikke gennem øjne.

5- Irâda: Allahu ta'âlâ har vilje. Han skaber, hvad Han vil. Alt kommer til eksistens ved Hans Vilje. Der er ingen magt, der kan forhindre Hans Vilje.

6- Qudrat: Allahu ta'âlâ er almægtig. Intet er vanskeligt for Ham.

7- Kalâm: Allahu ta'âlâ har talens egenskab. Hans Tale er ikke gennem redskaber, bogstaver, lyde eller en tunge.

8- Takwîn: Allahu ta'âlâ er Skaberen. Der er ikke nogen skaber udover Allah. Alt er skabt af Ham. Vi må ikke kalde nogen anden end Allahu ta'âlâ for skaberen. Han skabte alle væsener fra ingenting. Han alene skaber menneskers og dyrs handlinger, pauser, tanker, sygdomme, helbredelser, gode og onde gerninger, fordele og skader. Mennesker kan ikke skabe deres egne handlinger eller tanker eller noget andet. Det er altid Ham, der opfinder og skaber menneskers tanker, handlinger, udforskninger og opdagelser. Det er uvidende og blasfemisk at bruge ordet "skaber", når der henvises til en anden end Ham.

"Mediter over Allahu

ta'âlâs skabninger.
Ikke gruble over Hans
Person. For I kunne ikke

værdsætte eller forstå

Hans storhed."
Hadîth ash-sharîf

Allahu ta'âlâs sifât ath-thubîtiyya, såvel som Hans sifât adh-dhâtiyya, er qadîm (evige). Disse egenskaber kan heller ikke adskilles fra Hans Dhât (Person). Med andre ord, er Hans egenskaber hverken det samme som Hans Dhât eller adskilt fra Hans Dhât. Ingen og intet kan være en partner eller et match i Hans Attributter.

Hans Dhâtî- egenskaber er Allahu ta'âlâs attributter, som udelukkende er knyttet til Hans person. Disse Attributter findes ikke i nogen af de skabte. De har heller ingen forbindelse med det skabte.

Hans thubûtî-egenskaber er de egenskaber, der har en forbindelse med det skabte. Ud over den skabende egenskab har Han givet dem til Sine slaver i begrænsede, små mængder. Der kan heller ikke ske nogen ændring i disse af Hans Attributter. Disse er ligesom Dhâtî- egenskaberne azalî (evige, uden begyndelse og evigtvarende). Da skabningerne blev skabt senere, er egenskabernes forbindelse til dem skabt senere; den er ikke evig. Disse Hans Attributter, dvs. at Han er levende, ved, hører, ser, har magt, er villig og siger, er ikke som slavernes Attributter. Kun navnene er ens. At forstå Hans Dhât og Attributternes væsen er umuligt.

Ingen skabelse kunne forstå sin skaber. Vores Mester, Profeten, sagde, "Mediter over Allahu ta'âlâs skabninger. Ikke gruble over Hans Person. For I kunne ikke værdsætte eller forstå Hans storhed." I en anden hadîth ash-sharîf blev det erklæret: "Allahu ta'âlâ er langt fra alt, hvad der kommer i tankerne."⁶⁵⁹

2- At tro på engle

Wa Malâikatihi: Det betyder "Jeg tror på Allahu ta'âlâs engle." Engle er materielle, men æteriske (latîf), mere æteriske end materiens gasformige fase. De er nûrânî (lysende). De er levende. De har fornuft ('aql). Den ondskab, som mennesker har, findes ikke hos engle. De kan antage enhver form. Ligesom gasser bliver flydende og faste og antager enhver form, når de bliver faste, kan engle antage smukke former. Engle er ikke sjæle, der har skilt sig fra store menneskers kroppe. Kristne antager, at engle er sådanne ånder. I modsætning til energi og magt, er de ikke uvæsentlige. Nogle gamle filosoffer mente det.

Malak (engel) betyder udsending, budbringer. Flertalsformen af ordet malak er "Malâika". Englene blev skabt før alle andre levende væsener. Derfor blev vi pålagt at tro på dem før troen på de hellige bøger, som kommer før troen på profeter. I Qur'ân al-karîm er navnene på disse trosretninger angivet i denne rækkefølge. Troen på engle skal være som følger: Englene er slaver af Allahu ta'âlâ. De er ikke Hans partnere, og de er heller ikke Hans døtre, som vantro og polyteister antager. Allahu ta'âlâ er tilfreds med alle engle. De adlyder Hans befalinger og begår aldrig

⁶⁵⁹ Cevâb Veremedi, 308/1.

synder eller ikke adlyder befalingerne. De er hverken mandlige eller kvindelige. De bliver ikke gift. De får ikke børn. De har liv; det vil sige, de er levende.

Da Allahu ta'âlâ meddelte, at Han ville skabe mennesker, spurgte englene: "O vores Rabb! Vil Du skabe disse skabninger, som vil fordærve verden og udgyde blod?" Sådanne spørgsmål, kaldet dhalla, fra engle ændrer ikke på det faktum, at de er uskyldige og uden skyld.

Af alle skabninger er englene de mest talrige. Ingen andre end Allahu ta'âlâ kender deres antal. Der er ikke noget tomt rum i himlen, hvor englene ikke tilbeder. Hvert sted i himlen er besat af engle i rukû' (bukker sig under namâz) eller i sajda (knæler). I himlen, på jorden, i græsset, på stjernerne, i ethvert levende og livløst væsen, i enhver regndråbe, planteblad, atom, molekyle, i enhver reaktion, bevægelse, i alt, har englene pligter. De udfører Allahu ta'âlâs befalinger overalt. De er mellemled mellem Allahu ta'âlâ og skabninger. Nogle af dem er andre engles befalingsmænd. Nogle af dem bragte budskaber til profeterne blandt menneskene. Nogle engle bringer gode tanker, kaldet "ilhâm" (inspiration), til menneskets hjerte.

Nogle andre er uvidende om alle mennesker og skabninger og har fortabt sig selv i Allahu ta'âlâs skønhed. Hver af disse engle opholder sig på et bestemt sted og kan ikke forlade sit sted. Engle, der hører til i Jannah, forbliver i Jannah. Deres overordnede er Ridwân. Engle fra Jahannam, Zabânî´er, udfører i Jahannam det, som de er blevet befalet. Ilden i Jahannam skader dem ikke, ligesom havet ikke er skadeligt for fisk. Der er nitten ledende zabânî´er. Deres leder er Mâlik. For hvert menneske er der fire engle, som registrerer alle gode og onde gerninger. To af dem kommer om natten, og de to andre kommer om dagen. De kaldes Kirâman kâtibîn eller Hafaza´er engle.

Det er også blevet sagt, at Hafaza´er engle er forskellige fra Kirâman kâtibîn- englene. Englen på ens højre side er overlegen i forhold til den på venstre og registrerer de gode gerninger. Den, der er på venstre, skriver de onde gerninger ned.

Der er engle, som vil torturere vantro og ulydige muslimer i deres grave, og engle, som vil stille spørgsmål i gravene. De spørgende engle kaldes "Munkar og Nakîr". De, der vil udspørge muslimer, kaldes også "Mubashshir og Bashîr".

Engle har overlegenhed over hinanden. De mest overlegne engle er de fire ærkeengle.

1- Jabrâîl 'alaihis-salâm. Hans pligt var at bringe wahî (åbenbaring) til Profeterne, at informere dem om bud og forbud.

2- Isrâfîl 'alaihis-salâm. Han vil lade det horn, der kaldes Sûr, lyde. Han vil lade det lyde Sûr to gange. Ved den første lyd vil alle levende væsener, undtagen Allahu ta'âlâ, dø. Ved den anden lyd, vil alle blive genoplivet.

3- Mikâîl 'alaihis-salâm. Hans pligt er at forårsage billighed, dyrhed, knaphed, overflod og at flytte enhver genstand.

4- Azrâîl 'alaihis-salâm. Han tager menneskers sjæle.

Disse fire er alle englenes Profeter. Efter disse fire, med hensyn til overlegenhed, er der fire klasser af engle: fire engle fra Hamala al-Arsh, som vil være otte på qiyâmat; engle i Guddommelig Tilstedeværelse kaldet Muqarrabîn; ledere af torturerende engle, kaldet Karûbiyûn; og engle af Barmhjertighed, kaldet Rûhâniyûn. Alle disse er de højere af engle.

De er højere end alle mennesker undtagen Profeter. Sulahâ (dem, der er fromme og afholder sig fra at synde) og Awliyâ blandt muslimer er højere end engle af almindelig klasse. Og almindelige engle er højere end almindelige, dvs. ulydige, syndige muslimer.

3- At tro på Hans bøger

Wa kutubihi: Det betyder "Jeg tror på de bøger, der er åbenbaret af Allahu ta'âlâ." Han sendte disse Bøger til nogle Profeter ved at få englen Jabrâîl til at recitere for dem. Til nogle sendte Han bøger indskrevet på tavler og til nogle andre ved at få dem til at høre uden englen. Alle disse Bøger er Allahu ta'âlâs ord (Kalâm). De er evige i fortiden og evige. De er ikke skabninger. De er ikke ord, der er opdigtet af engle, og de er heller ikke Profeters ord. Alle Bøgerne, der er sendt af Allahu ta'âlâ, er rigtige og sande.

Vi fik kendskab til et hundrede og fire af de himmelske bøger. Af disse, ti suhuf (pl. af sahîfa, lille bog) blev åbenbaret til Âdam 'alaihis-salâm, halvtreds suhuf til Shis (Shît) 'alaihis-salâm, tredive suhuf til Idrîs 'alaihis-salâm og ti suhuf til Ibrâhîm 'alaihis-salâm; Tawrât (den oprindelige Torah) blev åbenbaret til Mûsâ 'alaihissalâm, Zebûr (Salmerne) til Dâwûd 'alaihis-salâm, Injîl (Bibelen) til Îsâ 'alaihissalâm og Koranen al-karîm til Muhammed 'alaihis-salâm.

Koranen al-karîm erstattede alle bøgerne og afskaffede gyldigheden af deres regler. Der vil aldrig være nogen fejl, tilføjelser, glemte eller manglende punkter i Koranen al-karîm indtil verdens ende. Al viden om fortiden og fremtiden findes i Qur'ân al-karîm. Af denne grund er den højere og mere værdifuld end alle Bøgerne. Den største mu'jiza (mirakel) af Rasûlullah (sall- Allahu 'alaihi wa sallam) er Koranen al-karîm. Hvis alle mennesker og jinn´er skulle samles og forsøge at sige noget, der svarer til den korteste sûrah i Qur'ân al-karîm, ville de ikke kunne gøre det.

I dag er alle mennesker nødt til at følge Koranen al-karîm. I øjeblikket findes der ingen ægte Tawrat eller Injîl nogen steder. Der er korrumperede Injîl´er. Disse bøger blev forfalsket, ændret af folk. Selv hvis de ikke var korrumperet, er de ikke gyldige; de blev annulleret af Allahu ta'âlâ.

Qur'ân al-karîm blev åbenbaret âyat for âyat og blev færdiggjort på 23 år. Qur'ân alkarîm er gyldig indtil qiyâmat. Den er beskyttet mod at blive ugyldig og mod at folk forvansker den. Hvis en person tror, at der er en mangel eller et overskud i den, så tror den person ikke på Allahu ta'âlâ. Det står i âyat al-karîmas i maal:

"Det er Os, som har åbenbaret Koranen, og det er virkelig Os, som vil beskytte den." (Hijr:9)

"Qur'ân al-karîm er en meget værdifuld, mægtig (uovertruffen) bog. Falskhed kan ikke trænge ind i den hverken forfra eller bagfra. (Fordi) den er åbenbaret af Allahu ta'âlâ, som er hakîm (den Mest Kloge) og mahmûd (uhyre prisværdig)." (Fussilat 41-42)

Qur'ân al-karîm informerer om mange fortidige og fremtidige begivenheder. Jo mere du læser den eller hører den, jo mere begejstret føler du dig for at læse eller høre den. Du kan blive fysisk træt, men du keder dig aldrig. Det er en kendsgerning, der er fastslået med utallige oplevede begivenheder, at det at læse den eller lytte til den helbreder problemer. Det er ikke sjældent, at man bliver forbløffet eller pludselig føler frygt ved at høre den blive læst eller reciteret, og nogle mennesker er endda døde af dens virkning. Mange uforsonlige menneskers hjerter Islâms fjender blev beroliget, da de lyttede til Koranen al-karîm, og deres ejere blev troende.

"Det er Os, som har
åbenbaret Koranen, og
det er virkelig Os, som vil

beskytte den."

Koranen al-karîm er ikke blevet ændret siden dengang den blev åbenbaret, og den vil aldrig blive ændret. Qur'ân al-karîm er Allahs ord. Det er ikke muligt for mennesker at komponere en sådan bog. Det har ikke været muligt at sige noget, der ligner bare en enkelt âyat af den. I fjorten hundrede år har digtere og litterater været hjælpeløse og forbløffede over Qur'ân alkarîms poetiske stil og betydning. Efter vores Profet (sall-Allâhu 'alaihi wa sallam) hædrede den næste verden med Hans tilstedeværelse, fik Hadrat Abû Bakr, Hans første Khalîfa, hele Koranen al-karîm samlet på papir. Således blev der dannet en bog (et manuskript) kaldet Mushaf. Alle Profeten´s Ashâb'er erklærede enstemmigt, at denne mushaf er Allahu ta'âlâs ord. Hadrat 'Uthmân, efter fik skrevet yderligere seks mushaf'er og sendte dem til nogle provinser.

Hijr: 9

Vi skal læse den originale form af Koranen al-karîm på arabisk. Det er ikke muligt at kalde en tekst skrevet med andre bogstaver for Qur'ân al-karîm. Man skal være med abdast (afvaskning), når man holder den, sidde ud mod qiblaen og læse den med opmærksomhed. Man skal læse den langsomt og i khushû (dyb og ydmyg ærbødighed) og ved at se på mushaf og udtale hver âyat behørigt i overensstemmelse med tajwîd-reglerne. Man skal huske på, at det, man læser, er Allahu ta'âlâs ord og adlyde buddene og forbuddene i Koranen al-karîm.

4- At tro på Profeter

Wa Rusulihi: Det betyder: "Jeg tror på Allahu ta'âlâs Profeter." Profeterne blev sendt for at folk skulle opnå den vej, som Allahu ta'âlâ ønsker, og for at lede dem på den rette vej. De er ædle, respektable personer, hvis natur, karakter, viden og intellekt er højere end alle folk på deres tid, og som ikke har noget dårligt træk i deres karakter og ingen ubehagelig måde at være på.

Profeterne havde den egenskab Ismat, det vil sige, at de ikke begik nogen alvorlige eller veniale synder før eller efter de blev informeret om deres nubuwwat (profetskab). Efter de blev informeret om deres nubuwwat, og indtil deres nubuwwat blev kendt og udbredt, havde de ikke sådanne defekter som blindhed, døvhed eller lignende.

En profet, der bragte en ny religion, kaldes en Rasûl (budbringer). En profet, der ikke bragte en ny religion, men opfordrede folk til at holde fast ved den tidligere religion, kaldes en Nabî. Ved meddelelse (tablîgh) af befalinger og ved at kalde folk til Allahu ta'âlâs religion er der ingen forskel mellem en rasûl og en nabî. Vi er nødt til at tro på, at alle Profeter uden undtagelse var ærlige og sandfærdige. Den, der ikke tror på en af dem, anses for ikke at tro på nogen af dem.

Selvom de havde mange fjender og blev hånet og behandlet hårdt, frygtede Profeterne ikke fjenderne og viste ingen tøven med at kommunikere Allahu ta'âlâs befalinger til folk. Allahu ta'âlâ støttede Sine Profeter med mu'jiza´er for at vise, at de var ærlige og sandfærdige. Ingen kunne stå imod deres mu'jiza´er. Den person, der accepterer og tror på en profet, kaldes Hans ummat. På qiyâmat-dagen vil Profeterne få lov til at gå i forbøn for dem, der var alvorligt syndige over for deres ummat, og deres forbøn vil blive accepteret. Allahu ta'âlâ vil også tillade ulamâ (lærde), sulahâ (dem, der er fromme) og awliyâ (dem, der er elsket af Allahu ta'âlâ)

blandt deres ummat´er at gå i forbøn, og deres forbøn vil blive accepteret.

"Profeter udfører namâz i

deres grave."
Hadîth ash-sharîf

Profeterne ('alaihimus-salawâtu wat-taslîmât) er levende i deres grave med et liv, som vi ikke kan kende; jorden får ikke deres velsignede kroppe til at rådne.

Af denne grund blev det sagt i en hadîth ash-sharîf: "Profeter udfører namâz i deres grave." Mens en profets velsignede øjne sov, sov Hans hjertes øje ikke. Alle Profeter var lige i udførelsen af deres pligter som Profeter og i besiddelse af nubuwwat's udmærkelser. Profeter ('alaihimus-salawâtu wat-taslîmât) er mennesker. Jinner, engle og kvinder kan aldrig være profeter for mennesker. Jinner og engle kan aldrig opnå graden af profetskab. Profeterne havde overlegenhed og hæder over hinanden. For eksempel med hensyn til antallet af deres ummat´er, størrelsen af de lande, som de blev sendt til, deres viden og ma'rifat, der spredte sig i et større område, og deres mirakler, der var rigelige og vedvarende, og fordi der var særlige velsignelser og begunstigelser for dem. På grund af disse er den sidste tidsalders Profet, Muhammed 'alaihis-salâm, overlegen i forhold til alle andre Profeter. De Profeter, der kaldes Ulu'l-'azm, er de andre Profeter overlegne. Rasûl´er er overlegne i forhold til nabî´er, som ikke er rasûl´er. Âdam 'alaihis-salâm er Safîyyullah, den rene person, som blev skabt som en ædel person med Allahu ta'âlâs gunst. Nûh 'alaihis-salâm er Najîyullah, den, der altid er nedsænket i Allahu ta'âlâ, den, der glæder sig over de guddommelige fayzes. Ibrâhîm 'alaihis-salâm er Khalîlullah, fordi der ikke var nogen kærlighed til skabninger, og der var kun kærlighed til Allahu ta'âlâ i Hans hjerte. Mûsâ 'alaihis-salâm er Kalîmullah, fordi Han talte med Allahu ta'âlâ. Îsâ 'alaihis-salâm er Rûhullah og Kalimatullah, for Han havde ikke en far og blev kun født på Kalima al-ilâhiyya (det Guddommelige Ord), "Vær!" Desuden prædikede Han Allahu ta'âlâs ord, som var fulde af Guddommelig visdom, og meddelte dem til folks ører.

Muhammed 'alaihis-salâm, som er årsagen til skabelsen af alle skabninger og den mest overlegne, den mest fremtrædende og den mest ærefulde af menneskeheden, er Habîbullâh (Allahu ta'âlâs elskede). Der er mange beviser, der beviser Hans storhed og overlegenhed, og at Han var Habîbullâh. Af denne grund kan ord som "blev overvundet" eller "blev besejret" ikke siges om Ham. Ved qiyâmat vil Han genopstå fra Sin grav foran alle.

Før alle andre vil Han gå til mahshar (dom). Han vil komme ind i Jannah før alle andre. Graden af Hans smukke moralske karakter kan ikke vurderes, menneskelig magt er utilstrækkelig til at gøre det.

På qiyâmat-dagen vil alle Profeterne søge ly i skyggen af deres banner. Allahu ta'âlâ befalede alle Profeterne, at hvis de forblev i live indtil Muhammed 'alaihis-salâm, som blandt skabningerne var Hans Elskede og Udvalgte, skulle de tro på Ham og hjælpe Ham. Til gengæld beordrede alle Profeterne deres ummat´er til at gøre det samme i deres sidste anmodning. Muhammed 'alaihis-salâm er "Khâtam-al- anbiyâ" (den sidste Profet), det vil sige, at ingen profet vil efterfølge Ham.

Profeternes egenskaber

Man må tro, at hver Profet ('alaihimus-salâm) havde syv egenskaber:

1- Ismat: De begår aldrig synder. Profeter begår ikke nogen synder, hverken alvorlige eller veniele, som var eller ville være forbudt i enhver sand religion.

2- Amânat [troværdighed]: Profeterne er troværdige mennesker i enhver henseende. De begår aldrig et brud på tilliden.

3- Sidq: Profeter er ærlige mennesker i alle deres ord, gerninger og adfærd. De lyver aldrig.

4- Fatânat: Profeter er ekstremt intelligente og kloge mennesker. Ingen med mangler som blindhed eller døvhed blev Profet. Alle Profeter er mand. Ingen kvinde var en profet.

5- Tablîgh: Profeterne lærte alt, hvad de erklærede med den wahy (åbenbaring), der kom fra Allahu ta'âlâ. Ingen af de bud eller forbud, som de meddelte, stammer fra deres egne personlige tanker. De kommunikerede alt det, som de fik befaling om at kommunikere.

6- Adâlat [retfærdighed]: Profeter begår aldrig grusomhed eller uretfærdighed. De afviger ikke fra retfærdigheden for nogens skyld.

7- Amnul-azl: De er ikke afskediget fra Profetskabet. De er en Profet i denne verden og i âkhirat.

Antallet af Profeter er ikke kendt. Det er velkendt, at der var mere end et hundrede og fireogtyve tusinde. Blandt dem var 313 eller 315 Rasûl´er. Der var omkring tusind år mellem hver Rasûl.

De seks overlegne rasûl´er blandt dem, kaldet Ulu'l-'azm, er: Âdam, Nûh, Ibrâhîm, Mûsâ, Îsâ og Muhammed Mustafâ 'alaihimus-salâtu was-salâm. Følgende treogtredive Profeter er velkendte: Âdam, Idrîs, Shis (eller Shît),

Nûh, Hûd, Sâlih, Ibrâhîm, Lût, Ismâ'îl, Is'haq, Ya'qûb, Yûsuf, Ayyûb, Shu'aib, Mûsâ, Hârûn, Khidir, Yûsha' ibn Nûn, Ilyâs, Alyasa', Dhu'l- kifl, Sham'un, Ishmoil, Yûnus ibn Matâ, Dâwûd, Sulaymân, Loqmân, Zakariyyâ, Yahyâ, 'Uzair, Îsâ ibn Maryam, Dhu'l-qarnain og Muhammed 'alaihimus-salâtu wa-ssalâm.

Kun navnene på otteogtyve af dem er skrevet i Koranen al-karîm. Det er ikke sikkert, om Dhu'l-qarnain, Loqmân, 'Uzair og Khidir var Profeter eller ej. Det står skrevet i det sjetteogtredive brev i andet bind af Maktûbât al-Ma'sûmiyya, at der findes autentiske rapporter, der hævder, at Khidir ''alaihis-salâm var en Profet. Og det står skrevet som følger i det hundrede og to og firsindstyvende brev: At Khidir 'alaihissalâm viser sig i en menneskelig form (fra tid til anden), og at han også gør nogle ting, viser ikke, at han er i live. Allahu ta'âlâ har givet hans sjæl, såvel som mange andre Profeters og Awliyâs sjæle, tilladelse til at optræde i en menneskelig form. At se dem beviser ikke, at de er i live.

5- At tro på Âkhirat (Herefter)

Wal yawmil âkhiri: Det betyder: "Jeg tror på âkhirat-dagen." Den begynder på den dag, hvor en person dør, og fortsætter indtil udgangen af qiyâmat (dommedag). Den kaldes "den sidste dag", fordi der ikke er nogen nat til at komme efter den, eller fordi den kommer efter verden. Det blev ikke offentliggjort, hvornår qiyâmat vil finde sted. Ikke desto mindre, vores Profet (sall-Allahu 'alaihi wa sallam) påpegede mange af dens forvarsel:

Religiøs viden vil blive glemt. Laster og ondskab vil vokse.

Gudløse, umoralske og uærlige mennesker vil være i spidsen. Allahu ta'âlâs ordrer vil blive forbudt. Harâms vil blive begået overalt. Hadrat Mahdî vil

komme; Îsâ 'alaihis-salâm vil stige ned fra himlen til Damaskus; Dajjâl vil dukke op; folk kaldet Ya'jûj og Ma'jûj vil sætte hele verden i oprør; solen vil stå op fra vest. Der vil ske voldsomme jordskælv; en ild vil komme fra Yemen; himlen og bjergene vil knække i stykker; solen og månen vil formørkes; havene vil blande sig med hinanden, koger og tørrer ud...⁶⁶⁰

"At sige salawât for mig
vil være en nûr over dig

på Sirât-broen."
Hadîth ash-sharîf

En muslim, der begår syndige handlinger, kaldes en fâsiq. Fâsiq´er og alle vantro vil blive pint i deres grave. Disse kendsgerninger skal man helt sikkert tro på.

Det er sandt at stille spørgsmål i graven. Efter begravelse vil den afdøde have et ukendt liv og vil enten være i velsignelse eller i pine. Som det blev erklæret i hadîth ash-sharîfer, vil to engle ved navn Munkar og Nakîr, i skikkelse af to ukendte rædselsfulde mennesker, komme til hans grav og udspørge ham.⁶⁶¹

Spørgsmål i graven vil ifølge nogle lærde dreje sig om nogle grundlæggende principper i îmân, eller om hele îmân ifølge andre. Af denne grund skal vi lære vores børn spørgsmålene og svarene på følgende spørgsmål og have dem lært udenad:

"Hvem er din Rabb? Hvem er din Profet? Hvad er din religion? Hvad er (navnet på) din hellige bog? Hvor er din qibla? Hvad er din madhhab´er i îmân og i amal (ibâdat)?"

"Min Rabb er Allah. Min Profet er Muhammed 'alaihis-salâm'. Min religion er Islâm. Min hellige bog er Qur'ân al-karîm. Min qibla er Kâ'ba. Min madhhab i îmân er Ahl as-sunnat wal-jamâ'at, og min madhhab i ibâdât er Imâm al-a'zam Abû Hanîfa's madhhab."

Det står skrevet i Tadhkira al-Qurtubî, at de, der ikke er Ahl as-sunnat, ikke vil være i stand til at svare korrekt. Gravene for dem, der vil give smukke svar, vil blive udvidet, og et vindue vil blive åbnet til Jannah. Hver morgen og hver aften vil de se deres pladser i Jannah, og engle vil gøre dem tjenester og give dem gode nyheder. Den, der ikke kan svare korrekt vil blive slået med jernhammer så hårdt, at alle væsener undtagen mennesker og jinner vil høre hans brøl. Hans grav vil blive så stram, at den vil klemme ham sammen, som om hans knogler er flettet ind i hinanden. Der vil blive åbnet et hul til Jahannam. Om morgenen og om aftenen vil han se sin plads i Jahannam. Han vil blive pint bittert i sin grav indtil genopstandelsen.

Det er nødvendigt at tro på livet efter døden. Når kød og knogler rådner og bliver til jord og gas, vil de blive samlet igen; sjælene vil komme ind i de kroppe, de hører til, og alle vil rejse sig fra deres grave. Derfor kaldes denne tid for Qiyâmat- dagen (opstandelsens dag).

Alle levende væsener vil samles på Mahshar (samlingsstedet).

Gerningsbøgerne vil flyve til deres ejere. Den almægtige Allah, Skaberen af jorden, himlen, stjernerne og alle partikler, vil sørge for, at alt dette sker. Allahu ta'âlâs Rasûl, vores Mester (sall-Allâhu 'alaihi wa sallam), rapporterede, at dette vil ske. Hans ord er helt sikkert altid sande. Alt vil helt sikkert ske.

De frommes (sâlih), de gode menneskers gerningsbøger vil blive givet fra deres højre side, og de syndige (fâsiq), de onde menneskers gerningsbøger vil blive givet

⁶⁶⁰ Bukhârî, "'Ilm", 21; Ibn Mâja, "Fitan", 25; Ahmad ibn Hanbal, al-Musnad, III, 108.

⁶⁶¹ Ibn Mâja, "Fitan", 25.

fra deres ryg eller venstre. Enhver handling, god eller ond, stor eller lille, hemmelig eller åbenlyst udført, vil blive skrevet i denne bog. Handlinger, selv dem, der er ukendte for Kirâman kâtibîn-englene, vil blive afsløret af menneskelige organers vidner og af Allahu ta'âlâ, som ved alt, og der vil være afhøring og afregning af regnskaber om enhver handling. Ved mahshar vil enhver hemmelig handling blive afsløret, hvis Allahu ta'âlâ vil det. Englene vil blive spurgt: "Hvad har I gjort på jorden og i himlen?" Profeterne vil blive spurgt: "Hvordan har I meddelt Allahu ta'âlâs befalinger til Hans slaver?" Og alle vil blive spurgt: "Hvordan tilpassede I jer til Profeterne, hvordan udførte I de pligter, der blev åbenbaret til jer? Hvordan overholdt I hinandens rettigheder?" Ved mahshar vil de, der har îmân, og hvis handlinger og moral er smuk, blive belønnet og velsignet, og folk med dårlig moral og forkerte handlinger vil blive straffet hårdt.

Allahu ta'âlâ vil med Sin retfærdighed pine nogle muslimer for deres veniale synder, og Han vil med Sin barmhjertighed tilgive alle alvorlige og veniale synder fra andre muslimer, som Han vil. Bortset fra vantro (kufr) og polyteisme (shirk) vil Han tilgive enhver synd, hvis Han vil, og Han vil pine for en veniale synd, hvis Han vil. Han erklærer, at Han aldrig vil tilgive dem, der er døde som vantro og polyteisme. De vantro med eller uden en himmelsk bog, dvs. de, der ikke tror på, at Muhammed 'alaihis-salâm er Profeten for alle mennesker, og som ikke godkender blot én af de regler (påbud og forbud), Han har meddelt, vil helt sikkert blive sat i Jahannam og pint evigt, hvis de dør som vantro.

På qiyâmat-dagen vil der være en Mîzân (vægt), forskellig fra dem vi kender, til at veje gerninger og adfærd. Den vil være så stor, at en af dens vægte kan rumme jorden og himlen. Vægten for gode gerninger vil være lys og på den side af Arsh, hvor Jannah er, og vægten for synder vil være mørk og på den side af Arsh, hvor Jahannam er. Handlinger, ord, tanker og blikke, der udføres i verden, vil tage form der, og de gode gerninger i lyse tal og ondskaben i mørke og modbydelige figurer vil blive vejet på denne vægt, som ikke ligner de verdslige vægte. Det blev sagt, at den vægt, der bærer den tungere byrde, vil gå op, og den, der bærer den lettere byrde, vil gå ned. Ifølge nogle lærde vil der være forskellige vægte.

Der vil være en bro kaldet Sirât, som vil blive bygget over Jahannam på Allahu ta'âlâs befaling. Alle vil blive beordret til at krydse denne bro. Den dag vil alle profeter bønfalde: "O Allah! Giv os frelse!" De, der skal gå til Jannah, vil nemt krydse broen og nå Jannah. Nogle af dem vil passere med lynets hastighed, nogle med vindens hastighed, og nogle andre som en galoperende hest. Sirât-broen er tyndere end et hår og skarpere end et sværd. At tilpasse sig Islâm i denne verden har et lignende aspekt; at tilpasse sig netop til Islâm er som at krydse Sirât. De, der modstår vanskelighederne ved at kæmpe med deres nafse´er her, vil let krydse Sirât der. Af denne grund kaldte Allahu ta'âlâ den rette vej, som Islâm har peget på, for "Sirât al-mustaqîm". Denne lighed i navne viser, at det at blive inden for Islâms vej er som at krydse Sirâten. De, der fortjener Jahannam, vil falde af Sirâten ned i Jahannam.

Det er fard at tro på Sirât-broen. Fordi Sirât-bro er nævnt i Nass (Qur'ân al-karîm og hadîth ash-sharî´er). I Qur'ân al-karîm står der i maal: "Led dem hen til Jahannams vej! For de er ansvarlige. (tilbagehold dem på regnskabets sted! De vil blive stillet til regnskab; de vil blive spurgt om, hvad de troede på, og hvad de gjorde)." [Sâffât: 23, 24]

I bogen Nuhbet-ul-leâli står det skrevet: Sirât er en bro over Jahannam. Det står i en âyat al-karîma, in maal: "Der er ikke en eneste af jer, der ikke vil passere der igennem." [Maryam: 71] De lærde fra Ahl as-sunnat forklarede "I vil passere igennem der" âyat al-karîma som at passere igennem Sırât. [Birgivî Vasiyetnâmesi]

"I Jannah er der
velsignelser, som ingen
har set, hørt om eller kan

forestille sig."
Hadîth ash-sharîf

Det står i hadîth ash-sharîf´er:

"Over Jahannam vil Sırât-broen blive bygget. Jeg vil være den første Profet til at passere der igennem med Min ummat." [Bukhârî] "Den, der elsker Min Ahl al-bayt og Ashâb højt, vil ikke glide, når han passerer Sirât-broen." [Deylemi]

"På qiyâmat-dagen vil Jeg stå på toppen af Sirât-broen og venter på, at Min ummat skal passere. Allahu ta'âlâ vil sige: "Bed om hvad du ønsker, gå i forbøn for hvem du ønsker, din forbøn vil blive accepteret. Efter forbøn for Min ummat, vil Jeg fortsætte med at bede. Indtil Min Rabb siger: "Sæt hver eneste af dine ummat, der engang har sagt Lâ ilâha illallah oprigtigt og døde med îmân i Jannah,' vil Jeg ikke rejse mig op." [Imâm Ahmad]

"At passere Sirât-broen afhænger af alles nûr. Nogle vil passere på et øjeblik, nogle som et lyn, nogle som et stjerneskud, andre som en galoperende hest. Den, der har lidt nûr, vil kravle med ansigtet nedad. Hans hænder og fødder vil glide, og han vil klamre sig fast igen. Til sidst vil han slippe for at kravle." [Tabarani] "Ingen Ahl al-bid'at vil være i stand til at passere Sirâten; de vil falde i Jahannam." [Ibn Asakir]

"Mange mennesker ved ikke, at de krydser Sirâten, vil spørge englene: Hvor er Sirât og Jahannam?

Har vi passeret dem? Englene vil svare: I har passeret Sirâten over Jahannam. Men Jahannams ild trak sig tilbage og dækkede fra

jeres nûr." [Jâmi-us-sagir]

"Sirât er tyndere end et hår, skarpere end et sværd. Engle vil forsøge

at redde muslimerne. Jabrâîl ('alaihis-salâm) vil holde mig ved min talje. Og jeg vil bede: 'Yâ Rabbî! Giv frelse til min ummat, red dem". På den dag vil mange glide og falde." [Bayhaqi]

Nogle af vores Mester, Profetens ummat, vil gå direkte til Jannah, når de rejser sig fra graven. Englene vil sige til dem:

- Er I blevet stillet til regnskab?

- Nej, det har vi ikke.

- Har I krydset Sirât-broen?

- Nej, vi har ikke set Sirât.

- Har I set Jahannam?

- Nej, vi har heller ikke set Jahannam.

- Hvilken gerning gjorde I, at I kom til Jannah uden at blive stillet til regnskab og uden at bestå Sirâten?

- Vi har to kvaliteter. Vi har modtaget denne velsignelse på grund af dem. Vi ville føle skam fra Allah og ikke synde, selv når vi var alene. Den anden er, at vi var tilfredse med den smule, som Allah gav os.

Engle vil sige: Disse velsignelser er jeres ret. [Ibn Hibbân]

Når vi nævner Sirât-broen, skal vi ikke tro, at den er som de broer, vi kender. Faktisk siger vi, at det er nødvendigt at passere eksamensbroen for at bestå kurset. Men en eksamen ligner på ingen måde en bro. Som sådan er Sirât-broen slet ikke som de kendte broer eller eksamensbroen.⁶⁶²

Der vil være et vandområde kaldet Hawd al-Kawthar, som er reserveret til vores Mester Muhammed Mustafâ (sall-Allahu 'alaihi wa sallam). Det vil være stort som en rejse på en måned. Dens vand er hvidere end mælk, og dens duft er mere behagelig end moskus. Drikkeglassene omkring den er mere rigelige end stjerner. En person, der drikker dens vand, vil aldrig blive tørstig igen, selv i Jahannam.

Shafâ'at (forbøn) er sandt. Profeter, Walî´er, fromme muslimer, engle og dem, der har fået lov af Allahu ta'âlâ, vil gå i forbøn for tilgivelse af de veniale og alvorlige synder hos de muslimer, der dør uden at have omvendt sig, og deres forbøn vil blive accepteret.

Jannah og Jahannam eksisterer nu. Jannah er over de syv himle. Jahannam er under alting. Der er otte Jannah´er og syv Jahannam´er. Jannah er større end jorden, solen og himlen, og Jahannam er meget større end solen. "Denne verden er et fængsel for muslimer." [Muslim] "Verden er en Jannah sammenlignet med livmoderen, men en losseplads sammenlignet med Jannah." [Ma'rifetnâme] Kan en losseplads sammenlignes med Jannah? Ligesom det er umuligt for et barn i livmoderen at vide, at det vil komme til verden og opleve forskellige begivenheder, er det umuligt for en muslim, der vil tage til Jannah, at kende de velsignelser, han vil modtage der.

I hadîth ash-sharîf´er står der: "I Jannah er der velsignelser, som ingen

har set, hørt om eller kan forestille sig." [Muslim] "Mellem velsignelserne i Jannah og velsignelserne i verden er ligheden kun i deres navne." [Bayhaqi]

Hvis man tror på Allahu ta'âlâs uendelige magt, så må man tro på alt, hvad Han har erklæret. Janâb al-Haqq siger, at der ikke vil være nogen problemer i Jannah, og at folk i Jannah vil få alle de velsignelser, de ønsker.

Sammenlignet med velsignelserne i Jannah er verdens velsignelser ikke engang som deres skygger, deres billeder. Ligesom billedet af et træ ikke er det samme som et træ, så er verdens velsignelser ved siden af Jannahs. Da Allahu ta'âlâ har skabt de særlige velsignelser for verden fra ingenting, vil Han skabe ufattelige velsignelser i âkhirat. Der er ingen vanskeligheder for Allahu ta'âlâ.

Der er ingen tristhed eller problemer i Jannah.

Maal´er af et par âyat al-karîmas, "Der er den største belønning og mere (at se Allahu ta'âlâ) for dem, der gør gode gerninger. Hverken en sort (plet) eller ydmygelse er smurt på deres ansigter. De er Jannah´s folk, og i den skal de blive." [Yûnus: 26] "Hvad angår dem, der tror og gør gode gerninger, vil Firdaws' Jannah være deres bolig. Der vil de blive for evigt, uden at ønske at blive flyttet derfra." [Kahf: 107-108] "Uanset hvor du ser hen i Jannah, vil du se en overflod af lyksalighed og herlighederne fra et stort kongerige (storhed, store velsignelser)."[Insân: 20]

⁶⁶² Tam Ilmihal Se'âdet-i Ebediyye (Uendelig lyksalighed), 58/3.

Det er anført i hadith ash-sharîf´er: "Allahu ta'âlâ sagde: 'Jeg forberedte mig til den fromme, ting, som øjnene ikke har set, ørerne ikke har hørt, og som folk ikke kan forestille sig.'" [Bukhârî] "De, der kommer ind i Jannah, dør ikke; de vil leve for evigt. De vil altid være glade, aldrig triste, aldrig føle sig håbløse, deres tøj vil ikke blive slidt op, og deres ungdom vil ikke ophøre." [Ibn Abiddunya] "Folk i Jannah vil aldrig blive syge, gamle eller triste; de vil altid være lykkelige." [Muslim] "Hvis en person, der er kommet ind i Jannah, siger: 'Jeg vil ride på en hest', vil han ride på en hest; hvis han siger: 'Jeg vil flyve', vil han flyve." [Tirmidhî] "Det vil være spurgte til personen på det laveste niveau af Jannah, "Spørg om hvad du ønsker. Han vil bede om alt, hvad der falder ham ind. Der vil blive sagt til ham.' 'Du vil få dobbelt så meget som du beder om, vil blive givet til dig.'" [Muslim] "I Jannah vil alle blive 33 år gamle." [Tirmidhî, Kurtubî, Nawawî]

"Af Janâb al-Haqq, som

gav det gode og onde
til nafs, han, der renser

sine nafs fra synder,
uvidenhed og afvigelse

vil få frelse. Den, der
efterlader sine nafs i

dem, er ødelagt."

Shams: 7-10

6- At tro på qadar

Wa bil-qadari khairihî wa sharrihî min-Allâhi ta'âlâ: Det vil sige, jeg tror på qadar og på, at det gode (khair) og det onde (sharr) kommer fra Allahu ta'âlâ. Godt og ondt, gavn og skade, gevinst og tab, der kommer over mennesker, er alle af Allahu ta'âlâ's vilje.

Allahu ta'âlâs evige vilje til eksistensen af noget kaldes qadar (forudbestemmelse). Forekomsten af qadar, dvs. den ting, der er villet, kaldes qadâ'. Begreberne qadâ' og qadar bruges også i flæng. Ting, der sker fra evigheden i fortiden til den evige fremtid, deres særpræg, bevægelser og enhver begivenhed er skabt af Ham i overensstemmelse med det, Han vidste i før evigheden. Alle menneskers gode og onde gerninger, deres tro eller vantro på Islâm, alle deres handlinger, udført frivilligt eller ufrivilligt, er skabt af Allahu ta'âlâ. Han alene er den, der skaber og gør alt, hvad der sker gennem en sabab (årsag, middel, mellemled). Han skaber alting gennem nogle midler. Profeterne ('alaihimus-salâm), som i højeste grad var af viden og videnskab, og som klart kunne se virkeligheden, og 'ulamâ af Islâm, som i deres fodspor, der nåede dråber fra deres oceaner af viden, påpegede, at hver af de ting, der i dag formodes at være brændende eller konstruktive, er et udueligt og dårligt kausalt middel, der er sat som mellemled af den virkelige Skaber. Allahu ta'âlâ alene er den, der brænder.

Han kan også brænde uden ild, men det er Hans Skik at brænde med ild. Hvis Han ikke vil brænde, forhindrer Han selv i at brænde i ilden. Han brændte ikke Ibrâhîm 'alaihis-salâm i ilden. Han brød Sin skik, fordi Han elskede Ham meget højt. Hvis Allahu ta'âlâ havde villet det, kunne Han have skabt alt uden midler, brænder uden ild, nærer os, uden at vi spiser. Men Han gjorde Sine slaver den tjeneste at skabe alting gennem formidlere. Han ønskede at skabe visse ting gennem visse mellemled. Han skjulte Sine værker i mellemled. Han skjulte Sin magt bag mellemled. Den, der ønsker, at Han skal skabe noget, holder fast i midlerne og opnår det således. Den, der ønsker at tænde en lampe, bruger tændstikker; den, der ønsker at udvinde olie af oliven, bruger knusningsredskaber; den, der har hovedpine, tager en aspirin; den, der ønsker at komme til Jannah og opnå uendelige begunstigelser, tilpasser sig islam; den, der skyder sig selv med en pistol eller drikker gift, vil dø; den, der drikker vand, når han sveder, vil miste sit helbred; den, der begår synder og mister sin îmân, vil komme til Jahannam. Uanset hvilket mellemled en person bruger, vil han opnå den ting, som mellemleddet er blevet gjort til et middel for. Den, der læser islâmiske bøger, lærer islâm, kan lide den og bliver muslim. Den, der lever blandt de irreligiøse og lytter til, hvad de siger, bliver uvidende om Islâm. De fleste af dem, der er uvidende om Islâm, bliver vantro. Når en person sætter sig på et køretøj, kører han til det sted, som det er blevet anvist til at køre.

Hvis Allahu ta'âlâ ikke havde skabt Sine værker gennem mellemled, ville ingen have brug for nogen andre. Alle ville bede om alting direkte fra Allahu ta'âlâ og ville ikke have brug for noget. Der ville ikke være sociale relationer mellem mennesker såsom overordnet og underordnet, forarbejder og arbejdsmand, elev og lærer og så videre, og dermed ville denne verden og den næste være i uorden, og der ville ikke være nogen forskel mellem smukke og grimme, gode og onde, lydige og oprørsk.

LAD OS SE, HVAD MAWLÂ GØR

Haqq vender ondt til godt,
Alt, hvad Han gør, er fremragende,
Tro ikke, at andre gør det,
Passer godt sammen,
De kloge fornemmer det hele,
Alt, hvad Han gør, er harmonisk,
Lad os se, hvad Mawlâ gør,
Lad os se, hvad Mawlâ gør,
Det er smukt, hvad Han end gør.
Det er smukt, hvad Han end gør.

Du bør stole på Haqq,
Fjern sorgen fra dit hjerte,
Læn dig til Ham og find trøst,
Find fred med din Rabb,
Vær tålmodig og underkast dig,
Overlad alt til Ham,
Lad os se, hvad Mawlâ gør,
Lad os se, hvad Mawlâ gør,
Det er smukt, hvad Han end gør.
Det er smukt, hvad Han end gør.

Bind dit hjerte til Ham,
Du må ikke forveksle retfærdighed med grusomhed,
Lad forsigtighed bag dig,
Indsend, brænd ikke i ilden,
Forstå Hans vilje,
Vær tålmodig, bliv ikke træt,
Lad os se, hvad Mawlâ gør,
Lad os se, hvad Mawlâ gør,
Det er smukt, hvad Han end gør.
Det er smukt, hvad Han end gør.

Han er Hallâq og Rahîm,
Sig ikke hvorfor det er sådan,
Han er Razzâq og Karîm,
Det er som det skal være,
Han er Fa'âl og Hakîm,
Se på slutningen og udhold det,
Lad os se, hvad Mawlâ gør,
Lad os se hvad Mawlâ gør,
Det er smukt, hvad Han end gør.
Det er smukt, hvad Han end gør.

Kend den, der opfylder alles behov,
Foragt ikke nogen,
Bed og bed til Ham,
Gør ikke nogen ondt eller knus ikke hjerter,
Opgiv alle dine ønsker,
Du skal ikke opmuntre din nafs,
Lad os se, hvad Mawlâ gør,
Lad os se, hvad Mawlâ gør,
Det er smukt, hvad Han end gør.
Det er smukt, hvad Han end gør.

Lad være med at insistere på ting,
I den tid, hvor du er hjælpeløs,
Hvis det sker, skal du ikke gøre modstand,
Vil Han åbne døre for dig,
Det er fra Haqq, afvis ikke,
Han vil løse dine problemer,
Lad os se, hvad Mawlâ gør,
Lad os se, hvad Mawlâ gør,
Det er smukt, hvad Han end gør.
Det er smukt, hvad Han end gør.

Alt er fra Haqq,
Nævn Ham i hvert øjeblik,
Sorg og bekymring er absurd,
Læg dit sind til side, tab dig selv,
Han broderer Sin hikmat,
Bliv en beundrer af Haqq og sig:
Lad os se, hvad Mawlâ gør,
"Lad os se, hvad Mawlâ gør,
Det er smukt, hvad Han end gør.
Det er smukt, hvad Han end gør.

Ibrâhîm Haqqi Erzurûmî

Allahu ta'âlâ skabte irâda (vilje) i Sine fødte slaver og gjorde denne vilje og dette ønske til et middel til at skabe deres handlinger. Når en af Hans slaver ønsker at gøre noget, skaber Allahu ta'âlâ denne handling, hvis Han også vil det. Hvis slaven ikke ønsker eller vil, så vil Allahu ta'âlâ heller ikke, og Han skaber ikke det.

Menneskers frivillige handlinger sker under to omstændigheder. For det første er personens vilje og magt involveret. For den sags skyld kaldes menneskers handlinger, dvs. lemmerne, der gør det, som en person havde til hensigt at gøre, kesb (erhvervelse), som er en egenskab ved mennesker. For det andet finder Allahu ta'âlâs skabelse sted. Allahu ta'âlâs ordrer, forbud, belønninger og pinsler er alle, fordi kesb er blevet givet til mennesker.

Allahu ta'âlâ kender alt fortid og fremtid med Sin evige viden. For eksempel ved Han, om en vantro vil forblive en vantro for evigt. Han ved, hvordan alting vil ske. Alle dyr, planter, ikke-levende væsener, faste stoffer, væsker, gasser, stjerner, molekyler, atomer, elektroner, elektromagnetiske bølger, enhver bevægelse af ethvert væsen, fysiske begivenheder, kemiske og nukleare reaktioner, energirelationer, fysiologiske begivenheder i de levende væsener, eksistens eller ikke-eksistens af alting, menneskers gode og onde gerninger, deres straf i denne verden og i den næste verden og alt eksisterede i Allahu ta'âlâs Viden i for evigheden. Han vidste alt i for evigheden.

Hvornår solen går op og ned i løbet af et år beregnes og skrives på kalendere. Solen står op og går ned på det tidspunkt, der er skrevet på kalendere. Solen står ikke op og går ned på de kendte tidspunkter, fordi det er skrevet sådan på kalendere. At det er skrevet på en kalender, har ingen indflydelse på solens op- og nedgang. På samme måde, da Allahu ta'âlâ ved, hvad der vil ske med folk, skrev Han dem på lawh al-mahfûz. At Allahu ta'âlâ informerer om, at nogle mennesker vil være uheldige, er fordi de ønsker at forblive i vantro og ikke ønsker at have îmân med deres egen vilje. Ellers er det ikke fordi Allahu ta'âlâ informerede om det, at de er vantro. Allahu ta'âlâ siger i Qur'ân al-karîm: "Janâb al-Haqq lærte det gode og det onde (eller ibâdat og synd) og gav folk vilje (valgret, irâda al-juz'iyya) til at gøre et af dem. Den, der renser sin nafs (som renser den fra ondskab og fylder den med dyd), vil få frelse. Den, der efterlader sin nafs i synd, uvidenhed og afvigelse, er ødelagt." [Ash- Shams 7-10]

Folk er frie til at bruge deres irâda al-juz'iyya (lille vilje); de er ikke tvunget. Det vil sige, at hvis irâda al-juz'iyya bruges til at gøre godt, skaber Allahu ta'âla godhed; hvis det bruges til at gøre ondt, skaber Allahu ta'âla ondskab. [Irâda al-juz'iyya afhandling]

Det betyder, at Han giver godhed til dem, der ønsker godhed, og de bliver heldige. Han giver ondskab til dem, der ønsker ondskab, og de bliver uheldige. Der er ingen tvang her. Allahu ta'âla får ikke folk til at synde med tvang og smider dem i Jahannam med tvang. Alt i alt er der ikke noget uretfærdigt.

Allahu ta'âlâ oplyste, at Han vil belønne Sine slaver, der overholder budene og afholder sig fra forbuddene, og straffe dem, der gør det modsatte.